Aker indtager Mexico

Det norske olieserviceselskab Aker Solutions har vundet kontrakt på op mod halv milliard kroner i bunden af den Mexicanske Golf.
AF MAZ PLECHINGER, ENERGIWATCH

Norske Aker Solutions har vundet sin første kontrakt nogensinde i Mexico. Olieserviceselskabet skal levere 73 km undersøiske kabler til Lakach-feltet ud for den mexicanske kyst tæt ved havnebyen Veracruz. Det skriver offshore.no.

Værdien af ordren, der ventes færdiggjort i tredje kvartal 2016, er uoplyst af såvel Aker som køberen, det statsejede mexicanske olieselskab Pemex. Men ifølge analytikere fra DNB Markets forventes værdien at være på mellem 400-600 millioner norske kr. (340-510 millioner kroner).

"Det er positivt at se en kontrakt for en subsea-division, hvor der ikke har været tilsvarende annonceringer i noget i over et år," skriver DNB Markets ifølge aktiesitet E24.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Nyheden er positiv for selskabet, der ellers har været plaget af sin del af dårlige historier, siden oliepriserne sidste efterår begyndte at falde. Det medfølgende fald i leverandøropgaver ikke mindst på hjemmemarkedet i Nordsøen har flere gange fået Aker Solutions til at afholde fyringsrunder.

Norsk industri optrapper kamp om Sverdrup-ordrer 

For et par uger siden gav selskabets storaktionær, Kjell Inge Røkke, imidlertid udtryk for, at stemningen kunne være ved at vende. Foranlediget af de seneste måneder rehabilitering af olieprisen.

"Olieservice er fortsat vældigt krævende generelt betragtet. Det er imidlertid interessant at se, at kunderne i løbet af de seneste uger i større grad end for få måneder siden kombinerer de store anstrengelser for at få omkostningerne ned med en højere aktivitet omkring nye projektmuligheder," sagde han til E24.

Aker-selskab fyrer 750 medarbejdere 

Petrobras-skandale kan ramme norske oliekonger

Aker Solutions fyrer 300 norske ansatte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også