Aker Solutions fyrer 300 norske ansatte

Det norske olieserviceselskab Aker Solutions trimmer nu forretningen med fyringer af 300 ansatte i Norge. Selskabet forventer, at aktiviteten forbliver lav på den norske sokkel også i 2016, skriver Dagens Næringsliv.
Foto: Hjalmar Otto Fjøsne/Aker Solutions
Foto: Hjalmar Otto Fjøsne/Aker Solutions

Aktiviteten på den norske sokkel er lav, og det vil den være hele året og ind i næste år, mener Aker Solutions. På den baggrund vælger selskabet at fyre 300 ansatte inden for områderne vedligehold og modifikationsvirksomhed (MMO) i Norge.

Det skriver Dagens Næringsliv.

"Aktiviteten i MMO-markedet på norsk sokkel er faldet markant siden sommeren 2014, og det har givet bemandingsudfordringer. Vi vurderer situationen sådan, at udfordringerne vil vare ved gennem 2015 og måske også ind i 2016. Nødvendige tilpasninger vil ske gennem naturlig afgang, omplacering af ansatte til andre dele af selskabet og opsigelser," siger Norges-cefh Per Harald Kongelf i forbindelse med udmeldingen om fyringer.

MMO beskæftiger 4.300 ansatte hos Aker Solutions på globalt plan. I alt har selskabet 8.300 ansatte.

Aker Solutions er bare et af en række olie- eller olieserviceselskaber, som har måttet afskedige på grund af olieprisfaldet i den senere tid. Blandt andet Statoil, Halliburton og Total har annonceret store besparelser på personalet.

Statoil-boss varsler fyringer 

Olieprisfaldet kostede Statoil 30 mia kr i 2014 

Exxon Mobil lukker tegnebogen i 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også