Danske Maritime: Vi står foran vækstboom

Hvor mange rederier kæmper med lave rater og for mange skibe på vandet, er der en anderledes optimisme hos dem, der bygger skibene og leverer alt udstyret. Danske Maritime mener, industrien står foran et decideret vækstboom.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard

Spørg tørlastrederierne, og de vil sige, at fremtiden ser mere end grumset ud. Spørg containerrederierne, og de vil sige, at raterne aldrig har været lavere på hovedruten mellem Asien og Europa, og at der er for mange skibe på havet.

Spørg i den danske maritime industri af skibsværfter og underleverandører, og man kan ikke få armene ned af bare optimisme.

I alt fald er der meget positive forventninger til fremtiden på Danske Maritimes årsmøde, der afholdes i dag, og hvor meldingen er, at den maritime industri står foran et decideret vækstboom, efter at skibsbygningen i Europa gik frem med 69 procent sidste år.

"Trods udsving i oliepriser og løbende usikkerheder om de globale rederiers indkøb af nye skibe og avanceret udstyr tegner fremtiden lys for den danske maritime industris 45.000 ansatte, der udgør 42 pct. af de i alt 110.000 beskæftigede i Det Blå Danmark," lyder det fra årsmødet.

Ifølge årsberetningen fra Danske Maritime beløb ordrer på nye skibe til de europæiske skibsværfter sig til 11,3 mia. dollars i 2013, hvilket var steget til 19,1 mia. dollars sidste år.

"Europa – og dermed Danmark – vinder terræn, fordi det er specialskibene, som trækker væksten, frem for de mere simple, men store transportskibe. Specialskibe som fiskefartøjer, mandskabsfartøjer til offshore, færger og krydstogtsskibe er dyrere pr. bruttoton, fordi de indeholder langt mere specialudstyr, kræver mere knowhow og bliver fremstillet i mindre serier," siger adm. direktør Jenny N. Braat Danske Maritime.

Ifølge organisationen er der er cirka 1.000 virksomheder relateret til den maritime industri i Danmark, som samlet omsætter for omtrent 88 mia. kr. om året.

"Transportvæksten, kombineret med markant øgede, skrappe miljøkrav, giver danske virksomheder særligt gode vækstbetingelser, fordi vi netop er specialister i højteknologske designs og grønne løsninger til både nybygninger og sejlende skibe," siger Jenny N. Braat. 

Danske Maritime ønsker mere aggressiv profil

Ny finansieringsportal til den maritime industri

Sådan lyder det blå erhvervslivs karakterbog til regeringen  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også