Statoil dropper efterforskning i Barentshavet

Usikre markedsvilkår og minimal succes med efterforskning i Barentshavet får nu Statoil til helt at undlade oliejagten i nord i år.
Foto: Harald Peterssen, Statoil
Foto: Harald Peterssen, Statoil

Der bliver ingen efterforskning efter nye oliefund i Barentshavet fra den norske oliegigant Statoils hånd i år. I 2013 og 2014 gennemførte selskabet et omfattende efterforskningsprogram i det arktiske område, men det har langt fra været besværet værd. Ud af 12 brønde var der kun en, som gav nogenlunde resultater, skriver Aftenbladet.no.

Samtidig spiller de usikre markedsvilkår med olieprisens lavpunkt også ind på beslutningen, siger Tim Dodson, koncerndirektør og ansvarlig for global efterforskning i Statoil, til Offshore.no.

"Statoil har planer om at bore på den norske sokkel, men der er en del usikkerhed på grund af den dynamiske situation lige nu. Vi kommer til at bore både i Nordsøen og Norskehavet. Vi har ingen planer i Barentshavet efter den store efterforskningsprogram," siger han.

Analytikere: Nu tager olie- branchen det egentlige hug 

I november varslede efterforskningsdirektør på den norske sokkel Irene Rummelhoff, at Statoil i 2015 ville analysere de data, man havde fået ind fra programmet de sidste par år.

Statoil har dog i øjeblikket et udbygningsprojekt langt mod nord med Johan castberg-feltet, som tidligere er blevet udsat på grund af for høje omkostninger. Det var dengang olieprisen lå over 100 USD. Derfor stiller flere analytikere også spørgsmålstegn ved feltets bæredygtighed med den nuværende halvering af olieprisen.

Statoil får kritik for 77 brønde i Nordsøen 

Kvaerner: Sverdrup-kontrakt en milepæl for industrien 

Oliejagt i Barentshavet umulig med dagens materialer  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også