Flere aktører i olieindustrien har i årevis forberedt sig på at indlede jagten på ressourcerne, der gemmer sig helt mod nord i de arktiske farvande. Men det kan være livsfarligt, hvis selskaberne vælger at bruge de samme materialer, som i dag bruges i Nordsøen, i eksempelvis Barentshavet nord for Norge.

Det fastslår et nyt studie lavet af den uafhængige forskningsvirksomhed Sintef, der bl.a. forsker i olie, gas, klima og miljø. I samarbejde med op mod 20 aktører inden for olie- og gasindustrien, herunder Statoil og DNV og med støtte fra Forskningsrådet i Norge, har seniorforsker Odd M. Akselsen i Sintef undersøgt holdbarheden af selskabernes materialer ved at udsætte dem for forskellige test. Og konklusionen er klar:

"Hvis man ønsker at udbygge Barentshavet, så er dagens materialer ikke gode nok. Det er primært på grund af lave temperatur i disse områder på ned mod minus 30, 40 ja måske 50 grader. Det kan dagens materialer ikke holde til," forklarer Odd M. Akselsen til ShippingWatch.

Det gælder både materialerne under og over havoverfladen. Når temperaturen daler, bliver materialer som stål og plastik sprødt, og det øger risikoen for lækage og deciderede kollaps af konstruktionen. Flere olieselskaber undersøger muligheden for at gå ind i Barentshavet og det arktiske stræde, og Statoil arbejder eksempelvis på det store Johan Castberg-felt, der ventes at rumme mellem 450 og 650 millioner olieækvivalenter.

Chevron dropper stort arktisk projekt 

"Prøveboringer er en ting, men produktion er en helt anden sag, hvor udstyret skal stå der i mange år, måske 20 til 30 år. Her skal man have gode materialer, som ikke skal vedligeholdes eller repareres en gang om året. De lave temperaturer er hovedårsagen og påvirker konstruktionsmaterialerne, tætnings- og belægningsmaterialer som polyamid, der har en mere gummiagtig opførsel og knuses og sprækkes meget let, når temperaturen bliver så lav," siger han.

Konsekvenserne er ikke til at tage fejl af, understreger Odd M. Akselsen:

"Den primære konsekvens kan være, at der dannes sprækker i konstruktionen med efterfølgende kollaps. Der kan være konsekvenser for de mennesker, som er ombord på en sådan konstruktion, og det kan få konsekvenser for miljøet på grund af risikoen for store udslip af olie og gas."

Derfor mener han også, at flere projekter i Barentshavet er umulige at gennemføre på nuværende tidspunkt, hvilket også skyldes den lave oliepris på under 50 USD. Der findes nemlig kun en eller to stålproducenter, som kan levere bedre materialer end dem, Sintef har undersøgt i studiet. Så de olieselskaber, der ønsker at begynde olieboringer i Arktis inden for den nærmeste fremtid, er nødt til at samarbejde med materialeproducenterne om at udvikle specielle materialer til det. Og på den måde bliver projekterne lige pludselig meget dyrere end ventet:

"Uanset hvad, så bliver det et omkostningsspørgsmål, for man skal have bedre materialer, og det må man også betale for," siger han og fortsætter:

"At satse på, at man kan udbygge i Barentshavet på grund af lave oliepriser, er ikke balanceret økonomisk. Det er helt umuligt. Prisen skal stige ganske meget, før vi vil se aktivitet  og produktion i Barentshavet."

Projektet om arktiske materialer fortsætter frem mod 2018, hvor målet er at finde løsninger på mere robuste konstruktioner og materialer til fremtiden, så "man ikke balancerer på en knivsæg hele tiden", som Akselsen udtrykker det.

Analytikere: Nu tager olie- branchen det egentlige hug 

Statoil øger olieforventninger i Barentshavet 

Gigantisk oliefund i Barentshavet