Australsk minegigant slutter regnskabsår stærkt

Verdens største mineselskab, australske BHP Billiton, sluttede godt af i sidste del af selskabets regnskabsår, hvad angår produktionen af jernmalm. Det kommer dog ikke tørlastrederierne tilgode endnu.
AF RITZAU FINANS

Verdens største mineselskab, australske BHP Billiton, sluttede godt af i sidste del af selskabets regnskabsår, hvad angår produktionen af jernmalm.

Det fremgår af selskabets produktionsopdatering for fjerde kvartal af det skæve regnskabsår 2013/2014, der er offentliggjort onsdag nat dansk tid.

I perioden april-juni producerede selskabet 56,6 mio. ton jernmalm. Det er en fremgang fra 47,7 mio. ton i samme periode sidste år og et stykke over de 48,9 mio. ton, som analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Selskabet meddeler, at den samlede jernmalmproduktion i regnskabsåret løb op i 203,5 mio. ton. For det næste regnskabsår, 2014/2015, venter selskabet en produktion på 225 mio. ton jernmalm.

Løber uden om tørlast

Selv om BHP Billiton har øget sin produktion af jernmalm i fjerde kvartal, er det endnu ikke kommet tørlastrederierne tilgode. I fjerde kvartal af selskabets forskudte regnskabsår var produktionen på 56,6 mio. ton mod 47,7 mio. ton i samme periode året før. En stigende produktion er dog som udgangspunkt positivt for rederierne, vurderer Jacob Pedersen, analytiker i Sydbank.

"Tørlastmarkedet har lidt de seneste måneder, så en stigende produktion af blandt andet jernmalm er meget vigtig for det samlede marked. Det er klart, at de nye udskibninger fra blandt andre BHP er med til at give noget støtte til tørlastmarkedet," siger Jacob Pedersen, der dog tilføjer, at en stigende jernmalmproduktion kun er positiv, hvis efterspørgselen er til det, og jernmalmen ikke ender på lagre i Kina.

Jacob Pedersen vurderer dog, at tørlastmarkedet kommer fra et så lavt udgangspunkt, at der er plads til endnu flere gode nyheder for branchen, før en stigende produktion kommer rederierne til gode.

"Skeptikerne vil nok sige, at der skal endnu mere til, for at tørlastmarkedet får det bedre. Når en så stor produktion de seneste måneder ikke afspejler sig på et ekstremt svagt tørlastmarked, er det for mig at et tegn på, at der skal mere til," siger Jacob Pedersen.

USAs største bulkrederi en realitet 

For det danske tørlastrederi Nordens vedkommende har den stigende jernmalmproduktion isoleret set en mindre betydning, da selskabet ikke er så hårdt eksponeret mod jernmalm, vurderer Jacob Pedersen.

"Norden har ikke ret mange Capesize-skibe og sejler meget mere med kul end med jernmalm," konstaterer han.

BHP Billiton-aktien stiger 1,6 pct. til 39,12 australske dollar på børsen i Melbourne. Selskabet kommer med regnskab for fjerde kvartal den 19. august.

Rio Tinto: Pæn vækst i produktion af jernmalm

Kina interesseret i brasiliansk tørlast-samarbejde 

Minekæmpe investerer i store tørlastskibe

Tørlastrederier har øjnene på amerikansk rekordhøst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også