Værft glider af på kritik af knækket containerskib

Der var ikke noget galt med hverken design eller konstruktionen af containerskibet MOL Comfort, der knækkede, siger værftet bag, MHI, før retssag, anlagt af rederiet MOL, begynder.
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

Det japanske værft Mitsubishi Heavy Industries (MHI) afviser at have begået en fejl i forbindelse med bygningen af det 8.100 teu store containerskib MOL Comfort fra 2008. Udmeldingen kommer før værftet skal møde rederiet Mitsui OSK Lines, der havde købt MOL Comfort og seks lignende containerskibe hos værftet, i retten i Tokyo.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

MOL har nemlig sagsøgt værftet i forbindelse i sagen om MOL Comforts forlis ud for Yemens kyst. Men over for Lloyd's List afviser MHI at tage ansvaret for, at containerskibet knækkede midt over.

"Skibets design (...) overholdt klassifikationsselskabets regler og bestemmelser i forhold til skrogstyrke og kontrolkrav i forbindelse med skibets bygning. Dermed mener MHI ikke, at der har været et problem med MHI's design og konstruktion," skriver værftet i en mail til Lloyd's List.

Mitsui åbner retsopgør om skibsforlis 

Den første forberedende høring i sagen er sat til d. 5. marts. Herefter vil omkring ti høringer mere følge i løbet af fem til seks uger, mens udsagn fra eksperter og vidner følger bagefter.

VesselsValue.com havde værdisat skibet til 45,8 mio. USD, før det sank med 4.372 containere ombord, og i øjeblikket lyder kravet fra MOL på omkring 40 mio. USD. Men da det totale skadesbeløb ikke er gjort op, kan kravet sagtens stige, lyder vurderingen. Op til mere end 100 mio. USD, er et bud.

En undersøgelse offentliggjort i december kunne ikke påvise den nærmere årsag til MOL Comforts forlis, et af de største skibe, der nogensinde er gået ned.

Stadig uklart hvorfor MOL Comfort knækkede 

MOL Comforts forende driver igen 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også