ShippingWatch

MOL Comforts forende driver igen

Wiren til en slæbebåd, der holdt fast i MOL Comfort er knækket, og forenden af skibet driver nu igen rundt.

Foto: Scanpix

Forenden af containerskibet MOL Comfort fra Mitsui O.S.K Lines flyder nu igen rundt alene på Det Indiske Ocean, efter at wiren til de slæbebåde, der var ved at bjerge resterne af skibet, knækkede. Det skriver shippingavisen Lloyds List.

MOL Comfort knækkede - under et voldsomt uvejr - midt over den 17. juni, hvorefter agter- og forenden drev fra hinanden. Efter et mislykket forsøg på at bjerge agterenden sank denne i sidste uge med et større fragttab til følge, men forenden er altså stadig flydende.

Mitsui meddeler ifølge Lloyds List, at der arbejdes på atter at fange forenden af MOL Comfort med tre slæbebåde. Ifølge rederiet er forenden stabil og "det meste" af lasten er fortsat ombord.

MOL Comfort var på vej fra Singapore til Jeddah i Saudi-Arabien med omkring 4500 containere med en samlet kapacitet på lidt over 7000 (teu) ombord, da det bukkede under for voldsomt stormvejr og knækkede på midten.

RITZAU FINANS

Containerskib knækket i to i Det Arabiske Hav 

Mere fra ShippingWatch

Minekæmpe køber yderligere tre LNG-drevne skibe

BHP Billiton føjer tre LNG-drevne tørlastskibe til sin flåde i løbet af de næste seks til ni måneder, skriver nyhedsbureau. Mineselskabet satser på flydende naturgas som et overgangsbrændstof.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs