MANs propeller hitter i Asien

MAN Alpha-propellerfabrik i Frederikshavn har klaret sig gennem krise og danske værftslukninger ved at satse på innovation. I dag sælger virksomheden design og rådgivning til Asien.

I store værftsnationer som Kina, Korea og Japan kigger man i stigende grad mod Danmark, når der nye skibsskruer skal designes og installeres. På MAN Alpha-propellerfabrik i Frederikshavn satsede man under krisen på innovation, og i stedet for at lukke nicheforretningen under MAN Diesel & Turbo ned, er der i dag 70 ansatte i den voksende virksomhed, skriver Børsen.

På den danske fabrik fabrikeres der stadig propeller til mindre europæisk-byggede skibe, men i takt med at flere og flere af de helt store skibe bygges i Asien, er også produktionen af propellerne flyttet med derud, og værfterne køber i stedet designet af de danske leverandører. Det har betydet, at propelforretningen i stigende grad går mod specialdesign, hvor især brændstofbesparelsen er i højsædet.

MAN sparker døren ind til propelmarkedet i Kina 

"Vores ambition er, at vi altid vil kunne tilbyde dét design af skrogform og propeller, som giver den bedste brændstoføkonomi på en given skibstype. Hvis du har det rette produkt på hylden, står døren til skibsværfterne i Kina og Japan pludselig åben," siger Torben Johansen, der er ansvarlig for propellerforretningen i Man Diesel & Turbo til Børsen.

Blandt kunderne til de nyeste danske propeller, der i test kan spare op til fem pct. brændstof, er det norske RoRo-rederi Höegh Autoliners, der har bestilt MAN-propeller til deres fem seneste nybygninger.

Derfor gik det galt på Emma Mærsk

MAN-rådgivning til rederier begynder at kaste ordrer af sig 

Wärtsilä vinder ordre til seks Stolt-Nielsen skibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også