Hyundai så rødt i 3. kvartal

Verdens største værftsgruppe, koreanske Hyundai Heavy Industries, går i et blodrødt regnskab 96,4 pct. tilbage på driftsresultatet.
Foto: Hanjin
Foto: Hanjin

Et gigantisk dyk i nettoresultatet på 96,4 pct. præger det seneste kvartalsregnskab fra koreanske Hyundai Heavy Industries. Efter årets tredje kvartal kunne koncernen notere sig et nettoresultat på kun 24 mio. USD mod 656 mio. USD i de første ni måneder af 2012. For 3. kvartal alene var tilbagegangen på 74,1 pct. skriver selskabet i sit regnskab.

Driftsresultatet for koncernen faldt de to perioder imellem med hele 63 pct. til 209 mio. USD i år, og sammen med skattebetalinger og øvrige tab, der ikke relaterer sig til den egentlige drift, har det betydet den store tilbagegang for HHI.

Følg med i shipping - læs ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt - prøv det gratis i 40 dage

I forhold til de to andre store værftsgrupper i Korea, Samsung Heavy Industries og Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering, så er Hyundai Heavy Industries mere ramt af konjunktursvingningerne i shippingindustrien, da en forholdsvis stor del værftets ordrer tager udgangspunkt i handelsflåden. I årets første ni måneder har HHI modtaget ordrer til en samlet værdi af 21,9 mia. USD, hvoraf bestillinger fra handelsflåden udgør 6,8 mia. USD.

Hårde tider men lysere fremtid

Tidligere på ugen præsenterede konkurrenten Samsung Heavy Industries kvartalsregnskab, og forud for regnskabet havde analytikere estimeret et overskud på omkring 200 mio. USD. Men indtjeningen i den store værftsgruppe var ved udgangen af september 159 mio. USD for året, mod 261 mio. USD i samme periode sidste år. Omsætningen er også faldet markant og i kvartalsregnskabet noterer Samsung Heavy Industries for indeværende år en omsætning på 3,36 mia. USD mod 3,82 mia. USD i samme periode sidste år.

Fremadrettet har alle de tre store koreanske værftsgrupper ordrebøgerne godt fyldt op, og allerede måneder før årets afslutning er målet for 2013 opfyldt.

Koreanske værfter skruer op i 2013 

Hyundai skal bygge LNG-skibe for 850 mio USD 

Koreanerne vil bygge langt grønnere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også