Svitzer-rival vinder kontrakt på Concordia-vrag

Hollandske Royal Boskalis skal stå for at transportere vraget af forliste Costa Concordia væk fra den italienske ø, Isola del Giglio.
Foto: Boskalis
Foto: Boskalis

Bjærgningsselskabet Boskalis' dattervirksomhed, heavy lift selskabet Dockwise, har vundet kontrakten på at transportere vraget af Costa Concordia væk fra den italienske klippeø  sola del Giglio, oplyser selskabet i en meddelelse.

Efter den succesfulde hævning af krydstogtskibet i midten af september, har Dockwise diskuteret med Costa Crociere S.p.A., der ejer skibet, hvordan vraget på den mest sikre måde kunne transporteres væk, og selskabet har nu fået tildelt den omkring 30 mio. USD store kontrakt.

Foto: Andrew Medichini
Foto: Andrew Medichini

"I en unik operation kan hele Concordia blive lastet over på Dockwise Vanguard (heavylift-skib, red.) og sikkert transporteres til den lokation, hvor hun skal ophugges," skriver Dockwise.

Medie: Costa Concordia udgift lander på 3,5 mia kr  

Costa Crociere S.p.A. er i samarbejde med de lokale myndigheder i gang med at finde frem til et værft, hvor ophugningen skal finde sted, og i øjeblikket er italienske virksomheder også i spil. Dockwise Vanguard er ifølge Boskalis verdens største heavy lift skib og er derfor i stand til at kunne transportere ekstremt store laster som Concordia, hvor utroligt det end lyder. Det kræver dog lidt tilpasninger af skibet for at kunne leve op til kontrakten. Operationen er planlagt til at løbe af stablen i midten af 2014.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage - gratis!

Boskalis stod også bag beredskabet flere måneder efter ulykken gennem datterselskabet SMIT Salvage, der sammen med sin lokale partner Tito Neri fjernede bunkerolie fra skibet og fungerede som en art vicevært for skibet fra midten af januar og tre måneder frem i 2012.

"Boskalis ser projektet som en strategisk vigtig demonstration af mulighederne for at kombinere maritime tjenester og aktiver på tværs af virksomheden. Desuden viser brugen af Dockwise Vanguard til denne ekstreme bjærgningsoperation fartøjets alsidighed," skriver Boskalis.

Se Costa Concordia rejse sig på 30 sekunder

Bjærgning af Costa Concordia en kæmpe teknologisk bedrift 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også