ShippingWatch

Dansk oliekomet tilbage på sporet

Investeringer foretaget i begyndelsen af året viser nu deres værd, og Welltec er tilbage på rette spor, siger CEO om andet kvartal. Alligevel nedjusterer selskabet forventningerne for hele året en smule.

Den danske leverandører af brøndteknologier til offshorevirksomheder er tilbage på rette hylde med regnskabet for andet kvartal. Omsætningen steg til 481 mio. kr., hvilket svarer til 20 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, mens resultatet af primær drift (EBIT) endte på 140 mio. kroner. I første kvartal af 2013 lå posten på 78 mio. kroner.

Dermed er virksomheden igen tilbage på sporet, siger CEO Jørgen Hallundbæk, i forbindelse med regnskabet:

"Vi er tilfredse med at vende tilbage til vores sædvanlige lønsomhedsniveau i 2. kvartal, selv om vi endnu ikke har nået den forventede fremgang i væksten. Udviklingen understreger, hvor vigtigt det er løbende at forbedre evnen til at realisere vores planer," siger han og uddyber:

"(..)det er også afgørende, at vi fortsat udnytter vores pipeline og alle de muligheder, den indeholder. Dette sikrer, at vi udnytter vores øgede kapacitet fuldt ud, styrker væksten og udnytter det betydelige potentiale, der er på vores markeder og hos vores kunder."

Første kvartal af året var ramt af investeringer, som Welltec havde lavet i kvartalet og fjerde kvartal 2012. Her ansatte virksomheden særligt mange medarbejdere, som i den periode steg med fem pct. og udgjorde en væsentlig post i sidste kvartals regnskab.

Nedjusterer forventninger

Af kvartalsregnskabet fremgår det også, at alle markeder bidrog med vækst. Således steg omsætningen i Europa, Mellemøsten, Afrika og Rusland med 23 pct. til 256 mio. kroner. Omsætningen i USA steg med 12 pct. til 161 mio. kroner, mens markederne i Asien/Stillehavet voksede med 35 oct. til 63 mio. kr.

Trods det positive regnskab nedjusterer Welltec forventningerne til omsætningen for hele 2013 på baggrund af vækstudviklingen. Forventningerne lander dermed på mellem 1,9 og 2,1 mia. kr. svarende til en vækst på mellem 12 og 24 procent. Tidligere lå forventningerne på mellem 2,1 og 2,.3 mia. kroner.

Investeringer trækker ned i Welltecs første kvartal

Succesfulde Welltec: Vi står over for tre udfordringer

Welltec bliver ved med at vokse 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs