Koreanske STX forsøger at bevare kinesisk værft

STX Offshore & Shipbuilding forsøger at rejse kapital for at kunne bevare dets kinesiske værft Dalian på hånden og undgå at sælge til kinesiske spillere, skriver Loyd's List.
Foto: Hempel
Foto: Hempel

Rygterne har stået på i en længere periode: at koreanske STX Offshore & Shipbuilding var i gang med at sælge sine aktier i det kinesiske Dalian-værft, for at komme holdingselskabets store gæld til livs. Nu bekræfter selskabet imidlertid, at det forsøger at finde ny kapital for at kunne bevare værftet, skriver Loyd's List.

I en fondsbørsmeddelelse siger selskabet, at det er i gang med overvejelser om at rejse kapital til Dalian "på mange måder", men endnu ikke er nået frem til en endegyldig beslutning. STX vil ifølge Loyd's List ikke kommentere yderligere på meddelelsen.

I december kunne koreanske medier ellers berette om, at holdingselskabet var i gang med et såkaldt ophørsudsalg af sine aktier og lå i forhandlinger med potentielle købere fra Hong Kong og Kina. Ifølge Bloomberg har STX en gæld på 2,3 mia. USD og har derfor været i gang med flere frasalg. Blandt andet er aktiemajoriteten i tørlastrederiet STX Pan Ocean Co. også ved at blive afsat.

STX sælger kinesisk kæmpeværft fra 

Stort aktiesalg på vej i sydkoreansk tørlastgigant

Ingen køber til sydkoreansk tørlastreder  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også