Koreanske værfter tog 39 pct. af ordrerne i første kvartal

Værfterne i Korea kan efter første kvartal glæde sig over en fremgang i deres samlede ordrebøger på 22,5 pct. målt i forhold til første kvartal 2012. Korea har med de mange nye ordrer, der i alt løber op i 2,56 mio. cgt, sat sig på 39 pct. af hele verdens ordreindgang til værfterne. Det skriver Asiasis ud fra tal, som det koreanske ministerium for handel, industri og energi og Korea Offshore & Shipbuilding Association har offentliggjort.
Koreanske værfter i heftig gældsætning
Men mens rederne kan glæde sig over mere at lave, kan de ikke glæde sig over god betaling. Skibspriserne i første kvartal i år ligger lavere end første kvartal af 2012, og selv værdierne på specialskibe og offshoreinstallationer kunne ikke holde niveauet, men også er faldet.
De faldende priser betyder, at Koreas eksport til udlandet af skibe, offshoreplatforme og udstyr til skibe faldt med 26 pct. i første kvartal i år målt i forhold til sidste år, svarende til et fald på 89,2 mio. USD.
Ifølge Asiaisis er den store overkapacitet og manglende tegn på bedring i shippingøkonomien grundene til, at markedet ikke ser bedre ud for værfterne endnu. Dog er der optimisme for de koreanske værfter, idet de har formået at sætte sig på øko-skibe og brændstofeffektive modeller.
Kinesiske værfter halter bagud på nye skibe
Relaterede artikler:
Platou: Værfterne får masser af ordrer i 2013
For abonnenter