Evaluering: Marcods arbejde virker

Det maritime videncenter Marcod med base i Frederikshavn har formået at være med til at skabe vækst i den maritime klynge - især i Nordjylland. Det viser en midtvejsevaluering af Marcods arbejde, som Cowi har stået for.

Marcods arbejde har siden oprettelsen af videncentret i 2011 båret frugt. Det viser en analyse fra Cowi af centrets arbejde, der peger på, at især de nordjyske virksomheder nyder godt af Marcods arbejde.

Konkret betyder frugten af arbejdet, at de virksomheder, der har samarbejdet med Marcod i gennemsnit forventer en stigning i omsætning på 15 pct., og at virksomhederne kan ansætte 3,4 personer mere i virksomheden på baggrund af samarbejdet. Marcod samarbejder med omkring 50 virksomheder og kan derfor siges at have været medvirkende til at skabe 170 nye job.

"MARCOD har fået stor succes på kort tid og er blevet en uundværlig del af vækstudvikling på det maritime område i særdeleshed i Nordjylland( …) Vi vil gerne fremhæve MARCODs fokus på at skabe vækst inden for en klassisk nordjysk styrkeposition ved at styrke innovationskraften og konkurrenceevnen som et af de bedste eksempler på tiltag i yderområderne, vi har evalueret," skriver Cowi i analysen. 

Marcods arbejde er kommet både virksomheder og maritime netværk til gode. Selv giver adm. direktør for Marcod Niels Christiensen følgende begrundelse for centrets succes:

"Vi har en dygtig og engageret bestyrelse, hvor både rederier og udstyrsproducenter er repræsenteret. Det betyder, at de kan give os et fagligt med- og modspil, så vi hele tiden udvikler og tilpasser vores aktiviteter til branchens behov. Samtidig må jeg rose Fornyelsesfonden og Vækstforum Nordjylland for at sætte fokus på potentialet for vækst i den maritime sektor – det skaber arbejdspladser i Danmark," siger Niels Christensen ifølge en pressemeddelelse.

Minister: Tre punkter for maritim vækst

Nordjylland håber på millioner fra vækstteam

Erhvervsdirektør: Vi mangler folk i Nordjylland 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også