Analyse: Koreanske værfter vil lide et år endnu

En ny analyse fra Korea's International Trade Association & Hyundai Research Institute forudser, at de koreanske værfter, som er verdens største, går et hårdt år i møde.
De koreanske værfter står i lighed med andre koreanske virksomheder over for både nationale og internationale problemer. Særligt tre risikofaktorer kan være med til at begrænse væksten. For det første forkærlighed over for den koreanske valuta won, den økonomiske recession i eurozonen og stigende handelsprotektionisme, skriver KOrea Times.
De tre største værfter i verden er koreanske Hyundai Heavy Industries, Samsung Heavy Industries og Daewoo Shipbuilding and Marine Engineering, som alle har haft nedgang i år. Det vil fortsætte i det kommende år og vil få stor betydning for det koreanske arbejdsmarked og økonomi. I år har Hyundai Heavy Industries bedt 100 medarbejdere om at fratræde til tidlig pensionering tidligt. Det er første gang siden 1973 og sender et signal om krisens alvor.
Deutsche Bank: Smertefuld konsolidering i vente for asiatiske værfter