Risk Intelligence ser tegn på bedring efter ny aftale med Teekay

"Der er tegn på, at vores forretning er ved at blomstre op igen," siger adm. direktør Hans Tino Hansen efter, at Risk Intelligence har landet en ny aftale med Teekay.
Foto: PR-FOTO
Foto: PR-FOTO
AF RITZAU FINANS

Risk Intelligence, der er leverandør af trussels- og risikovurderinger til havs, til lands og i havne, har fået rederiet Teekay på kundelisten.

Teekay, der er børsnoteret i USA og har hovedkvarter Canada, har underskrevet en aftale med Risk Intelligence om trussels- og risikovurderinger.

"Der er tegn på, at vores forretning er ved at blomstre op igen, og vi har adskillige nye klienter i pipelinen," siger Hans Tino Hansen, adm. direktør i Risk Intelligence, ifølge en meddelelse.

Størrelsen af kontrakten fremgår ikke.

Med aftalen har Risk Intelligence 14,7 pct. af verdens samlede internationale handelsflåde på kundelisten, skriver selskabet.

Risk Intelligence er noteret på den svenske børs Spotlight. Her ligger aktien mandag middag 6,5 pct. lavere i 2,90 kr.

Risk Intelligence steg over hele linjen i første kvartal

Risk Intelligence fortsatte vækst i 2019 – men underskuddet steg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også