Dansk skibsværft ser ind i lavere toplinje i 2020

Karstensen Gruppen, der blandt andet dækker over nordjyske Karstensens Skibsværft, øgede sit overskud i 2019. For i år ventes toplinjen dog at falde på grund af coronavirus.
Knud Degn Karstensen er adm. direktør for Karstensen Gruppen. | Foto: Karstensen Skibsværft
Knud Degn Karstensen er adm. direktør for Karstensen Gruppen. | Foto: Karstensen Skibsværft

Karstensen Gruppen, der dækker over blandt andet Skagens-værftet Karstensens Skibsværft, ser ind i lavere omsætning i 2020.

Det sker efter et 2019, hvor gruppen med Knud Degn Karstensen som adm. direktør er gået frem på sin top- og bundlinje.

Fra starten af 2020 har coronavirus dog spillet ind på aktivitetsniveauet. Og det ventes at få en effekt i 2020, omend gruppen "ser positivt" på året.

"Covid-pandemien påvirker både produktion, kunder og leverandører. Derfor forventes en reduceret omsætning i 2020," skriver Karstensen Gruppen i en meddelelse og uddyber, at der også budgetteres med "et noget mindre overskud", end hvad der tidligere var ventet.

Værftet hæfter sig ved bl.a. at have en ordrebeholdning af 16 fiskefartøjer til samlet over 2,6 mia. dollar, hvilket ventes at skabe god aktivitet både i år og de næste år.

Foruden Karstensens Skibsværft, der dækker over hovedparten af aktiviteterne, består Karstensen Gruppen af selskaberne Danish Yacht, KS Elektro, Nuuk Værft og Karstensen Shipyard Poland.

For gruppen som helhed gik bundlinjen sidste år frem med lidt mere end 11 mio. kr. til 33,9 mio. kr. før skat. Det sker ud af en omsætning, der endte på knap 1,3 mia. kr. mod 1,2 mia. kr. året før.

Selvstændige regnskabstal for Karstensens Skibsværft fremgår ikke af meddelelsen.

Karstensens Skibsværft får underskud efter problemer i Polen 

Karstensens Skibsværft etablerer værft i Polen

Karstensens Skibsværft fordobler sit overskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også