Tidligere DSME-chef får seks års fængsel for svindel

Endnu en tidligere topchef for Daewoo Shipbuilding & Marine Enigneering skal nu i fængsel for at have svindlet under sin tid i skibsværftet. I januar blev en anden CEO for værftet idømt ti års fængsel.
Foto: /ritzau/AP/Kim Dong-min
Foto: /ritzau/AP/Kim Dong-min

Endnu en afsat topchef i den sydkoreanske værftsindustri skal nu i fængsel for svindel og magtmisbrug.

Torsdag blev Nam Sang-tae, forhenværende CEO i Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME), kendt skyldig for at have fusket med bogføringen, da han stod i spidsen for det sydkoreanske skibsværft. Han blev også dømt for bestikkelse og mandatsvig, skriver Yonhap News.

En domstol i Seoul takserede forholdene til seks års fængsel og en bøde på 806.000 dollars – eller hvad der svarer til fem mio. kr.

Nam Sang-tae stod i spidsen for DSME fra 2006-2012. I januar blev han sigtet for at have påført store tab til værftet, som er delvist statsejet.

Ifølge sigtelsen har den tidligere topchef kostet værftet 11,4 mio. dollars i forbindelse med et aktiekøb til tre gange markedsprisen i et andet industrifirma. Han var desuden anklaget for at have indgået aftaler på vegne af DSME med sine personlige venner, uden at have undersøgt hvordan det ville påvirke værftets økonomi.

Nam Sang-tae var også anklaget for at have modtaget knap to mio. dollars i bestikkelse, skriver Yonhap News.

Det er anden gang, at en tidligere chef for DSME bliver dømt for urent trav. I januar blev Ko Jae-ho, som var CEO for DSME fra 2012-2015, idømt ti års fængsel for en række forhold.

Sagen mod den tidligere ledelse i værftet er en del af et omfattende opgør med magtmisbrug og vennetjenester i toppen af den sydkoreanske magtelite. Et opgør som førte til afsættelsen af Park Geun-hye som landets præsident i marts 2017.

Opgøret mod Daewoos tidligere ledelse ruller videre

Tidligere Daewoo-chef idømt ti års fængsel for fusk

Daewoo-chef afhørt om forsøg på at skjule kæmpetab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også