Maersk Drilling i ny alliance med Aker BP og Halliburton

Maersk Drilling har indgået en alliance med norske Aker BP, hvor også Halliburton spiller en rolle. "Vi ser et stort potentiale i et dybere samarbejde på tværs af branchen for at eliminere ineffektivitet og skabe fælles værdi," siger CEO Jørn Madsen.
Foto: Maersk Drilling
Foto: Maersk Drilling

Offshoremarkedet har fået en ny alliance med Maersk Drilling og Aker BP.

De to selskaber har sammen med olieserviceselskabet Halliburton indgået en såkaldt trepartsaftale, der i første omgang løber over fem år, men med mulighed for at forlænge til 10, oplyser Maersk Drilling i en meddelelse.

Målet med den nye alliance er at sænke omkostningen per tønde olie for det norske olieselskab Aker BP og dermed øge rentabiliteten for partnerne i alliancen.

"Maersk Drilling er fuldt ud forpligtiget til at reducere brøndomkostningerne for vores kunder, og vi ser et stort potentiale i et dybere samarbejde på tværs af branchen for at eliminere ineffektivitet og skabe fælles værdi. Partnerskabet med Aker BP er et godt eksempel på det," siger CEO Jørn Madsen i meddelelsen.

For at forbedre effektiviteten og mindske de totale omkostninger for en oliebrønd, vil Maersk Drilling bl.a. bruge sine jack-up-rigge som en platform til at implementere digitale løsninger. Samarbejdet begynder med det samme, oplyser selskabet.

Aker BP har indgået to alliancer med hhv. Maersk Drilling og Odfjell Drilling. Olieserviceselskabet Halliburton er med i begge. | Foto: Maersk Drilling
Aker BP har indgået to alliancer med hhv. Maersk Drilling og Odfjell Drilling. Olieserviceselskabet Halliburton er med i begge. | Foto: Maersk Drilling

Et salgsskilt i nakken

Alliancen kommer i en tid, hvor fremtiden for Maersk Drilling er usikker. I hvert fald når det kommer til, hvor selskabet skal høre hjemme. I over et år har A.P. Møller-Mærsk forsøgt at skille sig af med boreenheden, der sammen med Maersk Supply Service er de sidste brikker i omlægningen af gruppen, der skal trække koncernen endegyldigt ud af olieindustrien.

Da Maersk Oil i sensommeren blev solgt, oplyste Maersk, at en "strukturel løsning" for Maersk Drilling formentlig vil falde på plads i løbet af 12 måneder.

Divisionen har på det seneste været en dyr fornøjelse for koncernen, og da regnskabet for tredje kvartal blev offentliggjort tidligere på måneden, kostede en gedigen nedskrivning i netop Maersk Drilling for hele gruppen, som landede et underskud på 1,5 mia. dollars efter skat.

På grund af klassificeringen som en ophørende aktivitet i regnskabet og et antal arbejdsløse rigge tog Maersk Drilling en nedskrivning på 1,75 mia. dollars svarende til godt 11 mia. danske kroner.

Endnu en til Aker BP

For Aker BP ser bejlerne til at indgå samarbejder ud til at have stået i kø. Foruden alliancen med Maersk Drilling og Halliburton har selskabet også indgået en alliance med Odfjell Drilling og Halliburton. Hvor førstnævnte omhandler jack up-rigge, er sidstnævnte inden for semisubmersibles.

"Drilling & Wells-alliancerne vil yderligere styrke vores "Et Hold"-tilgang og forstærke integration og produktivitet på tværs af værdikæden. Strategiske alliancer med vores leverandører som tilføjelse til digitaliseringsstrategien er nøgler til at forløse vores forbedrelsesagenda," siger direktør for Drilling & Wells i Aker BP, Tommy Sigmundstad, i en meddelelse.

Maersk Drilling får ny femårig kontrakt i Norge 

Maersk Drilling rygtes i forhandlinger med amerikansk rigselskab 

Maersk Drilling er i "dybere samtaler" om fremtiden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også