Blue Water Shipping får ny stor kontrakt for Kasakhstan

Sammen med Manchester Shipping skal Blue Water Shipping sejle havnemoduler til Det Kaspiske Hav. Kontrakten er den fjerde for Esbjerg-firmaet i regionen.
Foto: PR-foto/Blue Water Shipping
Foto: PR-foto/Blue Water Shipping

Det Kaspiske Hav fortsætter med at være lig med milliardkontrakter for Blue Water Shipping.

Det esbjergensiske firma har netop offentliggjort endnu en kontrakt med det amerikansk-kasakhstanske olieselskab Tengizchevroil (TCO).

Lagt sammen med de tre kontrakter Blue Water Shipping fik i 2016, har firmaet nu fire kontrakter til en samlet værdi på over 5 mia. kroner. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

"Blue Water Shipping har mere end 20 års erfaring med komplekse transporter i det kaspiske område, og vi er beærede over og meget glade for at være blevet tildelt disse kontrakter for TCO," siger adm. direktør i Blue Water Shipping, Kurt Skov i meddelelsen.

Den nye kontakt går ud på at levere modulenheder til den nye havn Prorva i Kasakhstan på vestkysten af Det Kaspiske Hav. Turen går fra Sortehavet eller Østersøen via de russiske floder Don og Volga. Det kræver 11 pramme og 29 slæbebåde, som skal ombygges, inden arbejdet går i gang.

Blue Water Shipping vinder ny milliardkontrakt i Kazakhstan  

Blue Waters indehaver: For mig er det her klimaks 

Blue Water Shipping lander milliardaftale i Kasakhstan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også