Medier: Deloitte straffes for rolle i sydkoreansk værftsskandale

Det sydkoreanske finanstilsyn vil sanktionere revisionsfirmaet Deloitte i et år for svindelskandalen om regnskabsfusk på kæmpeværftet Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering.
Foto: Thorbjørn Hansen
Foto: Thorbjørn Hansen

Revisonsfirmaet Deloitte i Sydkorea vil få forbud mod at indgå kontrakter i landet med såvel børsnoterede som unoterede virksomheder i et år.

Forbuddet forventes udstedt af Sydkoreas finanstilsyn FSC, Financial Services Commission, om kort tid som straf for revisionsfirmaets rolle i forbindelse med afsløringer af regnskabsfusk og oppustede værdier på skibsværftet Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) tilbage i 2013 og 2014. Det skriver nyhedsmediet Pulse og andre koreanske medier.

Tidligere Daewoo-chef idømt ti års fængsel for fusk 

Sanktionen mod Deloitte-selskabet med navnet Deloitte Anjin forventes udstedt den 5. april på et møde i Finanstilsynet.

"Vi mener, at Deloitte Anjis revisisorer har set gennem fingre med regnskabssvindel på DSME" siger en embedsmand fra tilsynet.

Ifølge Pulse er Deloitte Anjin Sydkoreas næststørste revisionsfirma med flere hundrede børsnoterede virksomheder i kundekredsen, der udgør over 1.000 selskaber.

Sydkoreanske myndigheder gennemførte sidste år en razzia på værftet.

Ko Jae-ho, tidligere topchef i Daewoo Shipbulding & Marine Engineering, blevet i januar idømt ti års fængsel for omfattende snyd med det sydkoreanske værfts regnskaber fra 2012 til 2014. En tidligere vicepræsident er også blevet dømt.

Daewoo-chef afhørt om forsøg på at skjule kæmpetab 

Koreansk værftsgigant har svindlet for 8 mia kroner 

DSME kan få endnu en milliarddyr redningspakke

Bank har tabt 4,8 mia dollars på krisen i Sydkorea 

Sydkoreansk storværft får grønt lys til opsplitning 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også