Avis: Størstedelen af Maersk Trainings omsætning hentes uden for Maersk

70 pct. af omsætningen hos Maersk Training hentes nu fra selskaber uden for Maersk Gruppen. Det skriver Børsen.
Foto: Seadrill
Foto: Seadrill

Andelen af kunder uden for Maersk Gruppen er vokset støt for Maersk Training, der frem til 2010 var en del af Maersk Drilling, men så blev sit eget selskab.

De eksterne kunder fylder nu så meget, at 70 pct. af omsætningen i Maersk Training kommer derfra og den resterende del fra Maersk selskaber, skriver Børsen.

"Maersk er stadig ét af vores centrale områder. Vi arbejder tæt sammen med vores søsterselskaber Maersk Olie, Maersk Drilling, Maersk Supply Service og Maersk Line, men samtidig arbejder vi med selskaber som Statoil, BP samt Transocean og Sedrill, som er to af verdens største boreselskaber," siger Jacob Petz, direktør for Maersk Trainings træningscenter i Houston i Texas, til Børsen.

Maersk Training har i dag ti træningscentre spredt ud på forskellige lokationer i verden. Det nyeste ligger i Dubai. Det næstnyeste ligger i Houston, der blev valgt som lokation for at være tæt på verdens store olieselskaber.

Maersk Training lander aftale med Statoil 

Maersk Training i samarbejde med norske Edrilling  

Maersk Training vokser støt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også