Monjasa indgår ny kreditaftale med hollandsk storbank
Bunkervirksomheden Monjasa udvider sin kreds af danske banker med hollandske ABN Amro i ny aftale, der ifølge finansdirektøren næsten fordobler eksisterende kreditfacilitet.
Den danske bunkervirksomhed Monjasa har indgået en ny bankaftale, der udover selskabets eksisterende danske banker, Nordea og Sydbank, nu også omfatter hollandske ABN Amro. Det oplyser Monjasa i en pressemeddelelse tirsdag.
Ifølge Kenneth Henriks, finansdirektør (CFO) i Monjasa, er der med den nye bankaftale tale om tæt ved en fordobling af den eksisterende kreditfacilitet.
Ifølge Monjasa sikrer kreditfaciliteten en stærk finansiel platform med henblik på at fortsætte virksomhedens seneste års markante vækst i shipping- og olieindustrien.
"En tillidserklæring til vores forretningsmodel," siger Kenneth Henriks i pressemeddelelsen.
Det er ABN Amro, der har arrangeret Monjasas udvidede kreditfacilitet med Sydbank og Nordea som samarbejdspartnere.
I takt med at der er færre og færre store skibe ledige, er containerrederierne villige til at betale skyhøje priser for at chartre skibe, som først leveres i 2025.
Rederiet, som Mærsk solgte i en milliardhandel sidste år, forventer nu at tjene omkring en mia. kr. på driften. Det sker efter et år med store forandringer.
Når Mærsk indleder sin alliance med Hapag-Lloyd næste år, skal de resterende tre medlemmer af The Alliance have en plan for at kompensere for tyskerne.