Ophugningsenklaven Alang i Indien er berygtet for sine dårlige forhold for arbejderne, og det rygte bliver cementeret i en ny rapport som TISS (Tata Institute of Social Siences) har skrevet. Det skriver Seatrade Global.

Rapporten er endnu ikke offentliggjort, men foreløbigt er det kommet frem, at rapporten viser, at arbejdsforholdene i den benhårde industri stort set ikke har forandret sig i løbet af de seneste 31 år, hvor ophugningerne på strandene ved Alang gik i gang.

Undersøgelsesarbejdet om Alang har løbet over 13 måneder fra april 2013 til maj i år og fremhæver blandt andet, at der officielt er døde 470 personer ved Alang i perioden 1983-2013, men at det formentlig ikke er det korrekte tal.

"Det er de officielle tal, som er anerkendt af ophuggernes forening, men de reelle tal kan være langt højre. Uddannelsen af nye arbejde er ikke tilstrækkelig. Den står kun på i to til tre dage. Arbejderne er mest migrantarbejdere fra de fattige regioner Bihar, Uttar Pradesh, Jharkhand og Odisha. De kender ikke til reglerne og regulationerne, de har ingen ide om arbejdsreglerne. De er heller ikke klar over kompensationsreglerne," siger en af forskerne bag undersøgelsen, skriver Seatrade Global.

Alang omtales ifølge den indiske avis The Hindu som "Alang se Palang", der betyder "fra Alang til dødslejet."

NGO: EU-redere flager om inden ophugning i Asien 

Skibsfartens sorte samvittighed 

Græske redere sender flest skibe til Pakistan