CBS og DTU vil tættere på den maritime sektor

Et par af de helt store uddannelsesinstitutioner har etableret maritime centre. Dialogen og samarbejdet med det blå erhvervsliv styrkes på CBS og DTU.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard

Det blå erhvervsliv breder i disse år grenene ud, og antallet af uddannelser, der på en eller flere måder relaterer sig til søfarten, er stigende. Både Copenhagen Business School (CBS) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har oprettet egentlige maritime centre, så studerende og samarbejdspartnere nemmere kan få adgang til de tværfaglige uddannelser, som kan være med til udvikle erhvervet i fremtiden.

Første legatmodtager slutter MBA med en 10'er 

”Helt overordnet handler det om uddannelse og forskning, som på alle andre dele af CBS. Men derudover handler CBS Maritime også om at styrke de maritime uddannelser til gavn for de blå erhverv. Og så handler det også om, at vi skal forske i problematikker, der har relevans for de blå erhverv, og især for skibsfartens fremtid og konkurrenceevne,” siger Henrik Sornn-Friese, der er Director for CBS Maritime.

DTU skal udvikle lette klimavenlige skibe 

Centeret blev efter halvandet års forberedelse etableret i marts 2013, og sammen med Co-director Carsten Ørts Hansen og en styregruppe med repræsentanter for de maritime uddannelser på skolen skal CBS Maritime både fasttømres og videreudvikles, så man kan levere forskning og uddannelse på alle niveauer til hele industrien.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Tværfaglighed er vigtig

”Nøgleordet for os er relevans, og den kan vi kun opnå, hvis vi har en synlig indgang, hvor vi kan komme i dialog med erhvervet,” siger Carsten Ørts Hansen om at samle alle de i forvejen eksisterende elementer under paraplyen CBS Maritime, hvor man i alt har omkring 150 studerende i dag og 15-20 CBS medarbejdere, der er aktive med maritim forskning og undervisning.

Også DTU har etableret et decideret maritimt center, der ligeledes skal fungere som erhvervets kontaktpunkt i forhold til forskning, uddannelse og innovation.

Professor: Shipping reagerer for langsomt på forandring 

Siden de første spæde skridt i 2011, hvor man blandt andet gentænkte studieplaner for at få flere ingeniørstuderende til at interessere sig for det maritime felt, anslår professor Jørgen Juncher Jensen fra DTU Mekanik, at der i dag er omkring 40 studerende på de tværfaglige kandidatuddannelser, som har retning mod det blå erhvervsliv. Derudover er omkring 60 eller tre gange så mange studerende som tidligere, startet på faget Grundlæggende skibs- og offshore teknik på maskiningeniøruddannelsen i 2013, og det er ifølge Jørgen Juncher Jensen positivt.

”Det betyder, at vi nærmest har fået en hel årgang på maskiningeniøruddannelsen til at interessere sig for det maritime fagområde, og det skyldes nok også opbakningen fra branchen, som i højere grad end tidligere har gjort opmærksom på de muligheder, der kan ligge i den maritime del af en maskiningeniørs arbejde,” siger Jørgen Juncher Jensen, og henviser til, at det i en årrække har været populært at søge i retning af vindenergi-sektoren, blandt andet fordi branchen har været meget synlig.

Centre gavner hinanden

CBS vil gerne matche erhvervslivets ønsker om uddannelse og forskning, så der på sigt kan etableres flere ph.d.-forskningspladser på CBS Maritime. Derudover mødes styregruppen også jævnligt med repræsentanter fra DTU, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet om de muligheder, der ligger på tværs af de store uddannelsesinstitutioner.

”Når universiteterne sætter sig sammen og sammentænker de tekniske muligheder med de juridiske og erhvervsøkonomiske betingelser, bør vi kunne hjælpe erhvervet med at styrke konkurrenceevnen og skabe nye markedsmuligheder”, siger Carsten Ørts Hansen.

39 procent flere studerende optaget på DTU 

”Vi har for eksempel stor gavn af at kunne tale med DTU, hvor vi på tværs af fag kan inddrage de tekniske aspekter. Hele klimaproblematikken er et klart eksempel på, hvordan økonomi og teknik går hånd i hånd, og det er vigtigt, at vi har en fælles forståelse af, hvordan det hænger sammen, for at kunne løse problemstillinger eller få dem helt afdækket,” siger Henrik Sornn-Friese.

CBS Maritime diskuterer samtidig udvikling af nye maritime uddannelser med Sauder School of Business på University of British Colombia i Canada, Singapore Management University i Singapore og Chinese University of Hong Kong.

 

Artiklen stammer fra den seneste trykte udgave af ShippingWatch magasin, som lige er udkommet.

Magasinet er også udkommet i elektronisk form på både dansk og engelsk:

Her kan du hente den danske version.

Her kan du hente den engelske version

 

16 nationer samlet i ny Blue MBA klasse 

DTU skal udvikle lette klimavenlige skibe

Olieselskaber klar med milliard til forskningscenter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også