DSV har stort potentiale ved konjunkturvending

DSV leverede stort set den samme omsætning og det samme bundlinjeresultat i tredje kvartal 2013 som i 2012.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup
AF RITZAU FINANS

DSV leverede stort set den samme omsætning og det samme bundlinjeresultat i tredje kvartal 2013 som i 2012. Det var en anelse under analytikernes forventninger, men resulterede alligevel ikke i en faldende aktiekurs.

Det skriver Aktieugebrevet.

Man kunne ellers godt have frygtet faldende aktiekurs, da tallene for tredje kvartal sat i forhold til resultatet af årets første tre kvartaler umiddelbart giver udtryk af, at noget er ved at gå helt galt.

"Men det er ikke tilfældet. Når fremgangen på bundlinjen for de første tre kvartaler ser så imponerende ud, skyldes det blandt andet, at resultatet for denne periode i 2012 blev trukket ned af særlige poster på 254 mio. kr., mens denne post kun udgør 67 mio. kr. i år. Der var altså ikke tale om en massiv fremgang i driften for første halvår, som er vendt til en tilbagegang i tredje kvartal," fremhæver ugebrevet.

Ser man i stedet på bruttoresultatet, er det stort set stabilt.

DSV: Vi kan presse prisen per teu med 100 USD 

"Fremadrettet lægger vi vægt på, at DSV på trods af de hårde markedsvilkår har en stærk fri pengestrøm på 981 mio. kr. og dermed stadig tegner billedet af et finansielt stærkt selskab med mulighed for både udlodning til aktionærerne og fortsat vækst gennem opkøb og integration af andre selskaber," skriver ugebrevet, der også fremhæver, at DSV's administrerende direktør i forbindelse med regnskabet oplyste, at DSV vil være i stand til at håndtere en volumenstigning på 5-10 pct. uden at være nødt til at øge omkostningerne nævneværdigt.

"Ved en vending i konjunkturerne er der altså udsigt til et markant spring fremad i DSV's indtjening, og det potentiale vil markedet begynde at indregne i aktiekursen på forhånd. Dog forventer vi ikke store kursstigninger før de fremtidige forventninger er præciseret i årsregnskabet 2013," konkluderer ugebrevet.

DSV-aktien lukkede fredag i 160 kr.

/RITZAU FINANS

DSV har succes med opkøb 

DSV sniger sig ind under forventningerne 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også