Total nedtur for kinesiske værfter i 2013

Ordrerne er meget få til de kinesiske værfter, og 2013 bliver et meget hårdt år for den kinesiske værftsbranche, forudser schweiziske UBS.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

UBS' kinesiske afdeling forudser, at leveringer fra kinesiske værfter vil tage af næste år, og at et overfyldt marked vil holde rederne langt væk fra nye bestillinger. 2013 bliver alt i alt et helt mørkt år ifølge banken, skriver Tradewinds.

Ordrerne til de kinesiske værfter er faldet drastisk og vil ifølge UBS' forudsigelser nå op på næsten en halvering i form af 48 pct.s fald i ordrer i 2012. Det dårlige år i 2012 vil få flere mindre og mellemstore værfter til at gå konkurs næste år, og nye betalingsstrukturer for nybygninger vil kun få det til at blive endnu værre. Så galt er det allerede, at nogle kinesiske værfter ifølge UBS tilbyder at producere skibe for priser, der end ikke kan dække produktionsomkostningerne.

Ser man endnu længere frem, er der heller ikke håb. En stor del af de kinesiske værfters ordrebøger har ordrer til mindre end 18 måneder, skriver Tradewinds. Skal man lede efter et håb, skal det findes i offshoresektoren og udviklingen inden for LNG, hvor en ny efterspørgsel er mulig.

Clarksons: Verdensflåden steget med fem procent i 2012

Medie: Kinesiske værfter mærkes hårdt af krisen

Kinesiske værfter fører over koreanske  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også