Damcos omsætning op med 12 pct. i første halvår

Det gik godt for Damco i første halvår af 2012. Omsætningen steg med 12 pct. til 1,5 mia. dollar, og væksten skal fortsætte, siger Damcos direktør.

Maersk Gruppens logistikselskab Damco leverede et resultat for første halvår af 2012 på 51 mio. dollars, svarende til ens stigning på 42 procent sammenlignet med samme periode i 2011. Omsætningen i første halvår 2012 blev på 1,5 mia. dollar, som er en vækst på 12 pct.

"Jeg er meget glad for at se den fortsatte organiske vækst i markedet for vores luft- og havtransportforretning, og vi har også udviklet os godt i vores supply chain management volumener. Det viser, at vores kunder finder vores services attraktive og konkurrencedygtige," siger adm. direktør for Damco, Rolf Habben Jansen.

Det gode resultat skyldes ifølge Damco blandt andet frasalget af varehusfaciliteter i Kina. Det hiver til gengæld ned, at Damco har omstruktureret sine europæiske aktiviteter, og at Damco investerede mere end selskabet på forhånd havde planlagt i nye forretningsområder.

"Vores resultater fortsætter på den rette vej. År-til-år vinder vi forretningsområder med mere end 20 pct. Vi fortsætter med at vinde flere og flere faste kunder i de segmenter, vi går efter, på trods af de udfordrende markedsforhold i flere af vores nøglemarkeder," siger Rolf Habben Jansen, der forventer, at resultatet for hele 2012 kommer til at overgå 2011.

Damco genvinder kontrakt med Shop Direct

Damco har delt Europa-forretning i to

Damcos omsætning og overskud steg med 8 procent i 1. kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også