Første skrotværft i Bangladesh bliver godkendt

For første gang har et skrotværft i Bangladesh fået papir på, at det lever op til den globale standard for ophugning af skibe, den såkaldte Hongkong-konvention. Reglerne er dog ikke trådt i kraft.

Et skrotværft i Bangladesh har for første gang fået papir på, at det lever op til den globale standard for sikker ophugning af skibe.

Værftet PHP Family Yard er blevet certificeret efter den såkaldte Hongkong-konvention, som er IMO's regelsæt for ophugning af skibe.

Certificeringen er udstedt af klassifikationsselskabet Rina, men det er verdens største opkøber af skrotskibe, GMS, som har meldt nyheden ud i en meddelelse.

Der findes allerede et større antal af værfter i indiske Alang, som er certificeret efter Hongkong-konventionen, men det er første gang, at et værft i Bangladesh bliver godkendt.

Hongkong-konventionen blev i 2009 udarbejdet af IMO, som er FN's søfartsorganisation. Den er dog endnu ikke trådt i kraft, fordi der ikke er nok lande, som har ratificeret den.

Den bliver desuden kritiseret af miljøorganisationer, fordi den tillader, at skibe bliver ophugget efter beaching-metoden, hvor skibet sejles op på stranden i høj fart og hugges i stykker i tidevandszonen.

Bangladesh var redernes foretrukne skrotdestination i tredje kvartal 

Nye Alang-værfter er blevet blåstemplet 

Maersk-skibe sejlede under sortlistede flag på sidste rejse

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også