Antallet af piratangreb daler fortsat, men...

I årets første ni måneder har der været færre piratangreb mod handelsflåden. Men IMB gør i ny rapport opmærksom på, at der fortsat er flere problemer.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

Trenden med færre og færre angreb fra pirater på handelsflåden er fortsat i år.

I årets første ni måneder blev der ifølge International Maritime Bureau begået 121 piratangreb af forskellige karakter på handeslflåden. Tallet fra samme periode sidste år lå på 141, og tallet for i år er det laveste i fem år.

Det var i marts og i maj i år, at der med henholdvis 19 og 18 angreb var størst aktivitet fra piraternes side, hvor især Indonesien og Nigeria blev ramt.

 

Selvom der har været færre angreb i år end tidligere, er antallet af kidnappede besætningsmedlemmer det samme som sidste år med 49 personer.

Og selvom, der ikke har været nogle hændelser ved Somalia i tredje kvartal, som tidligere var et hotspot for pirateri, advarer IMB rederne mod at sidde på hænderne i fht. bekæmpelse af piraterne.

"Kaptajnerne opfordres dog fortsat til at være årvågne, når de sejler i de farvande og til at følge anbefalingerne på området. De succekesfulde angreb tidligere på året antyder, at de somaliske pirater fortsat har kapaciteten til at angribe handelsflåden på ruterne ud for deres kystlinje," skriver IMB.

Pirater kidnapper fem søfolk ud for Nigeria 

Piraterne er tilbage ved Somalia 

Pirateri i Asien på laveste niveau i ti år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også