Jones Act står ved magt trods krise i Puerto Rico

Udenlandske skibe får ikke lov til at deltage i hjælpearbejdet i Puerto Rico, som er hårdt ramt af orkanen Maria. Amerikanske myndigheder afviser at suspendere Jones Act.
Foto: /ritzau/AP/Carlos Giusti
Foto: /ritzau/AP/Carlos Giusti

USA vil ikke lade udenlandske skibe sejle nødhjælp til Puerto Rico, som blev hårdt ramt af orkanen Maria i sidste uge.

Flere medlemmer af Kongressen havde ellers bedt de amerikanske myndigheder om midlertidigt at suspendere den såkaldte Jones Act-lov, som forbyder alle andre end amerikanske skibe at sejle indenrigs i USA.

Reglen blev suspenderet, da orkanerne Irma og Harvey hærgede de amerikanske stater, Texas, Louisiana og Florida. Men tirsdag har myndighederne afvist at gøre det samme for selvstyret Puerto Rico, som officielt er en del af USA.

"Situationen er markant anderledes i Puerto Rico," siger Gregory Moore, som er talsperson for den ansvarlige myndighed, Department of Homeland Security, ifølge Reuters.

Han understreger, at der er rigeligt med skibe under amerikansk flag til at sejle brændstof, fødevarer og lignende til Puerto Rico, hvor mange mennesker lige nu er uden elektricitet og andre fornødenheder.

En energiekspert ved ngo'en Union of Concerned Scientists, Juan Declet-Barreto, siger imidlertid til Reuters, at Puerto Rico har brug for at få sejlet flere fossile brændstoffer til landet for at komme tilbage på fode.

Diskussionen kommer på et tidspunkt, hvor der er fornyet debat om Jones Act, efter at den republikanske senator John McCain igen forsøger at få loven afskaffet.

Jones Act bliver suspenderet en uge mere 

USA suspenderer Jones Act efter to orkaner

Trumps hårdeste kritiker i kamp mod Jones Act

Senator gør klar til nyt opgør med omstridt lov 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også