USA suspenderer Jones Act efter to orkaner

Frygt for mangel på leverancer af olie og olieprodukter i orkanramte områder har fået Trump-regeringen til midlertidigt at åbne for skibe under fremmed flag.
Cape Coral i Florida, USA, efter orkanen Irmas hærgen. | Foto: /ritzau/AP/Gerald Herbert
Cape Coral i Florida, USA, efter orkanen Irmas hærgen. | Foto: /ritzau/AP/Gerald Herbert

Trump-regeringen har suspenderet Jones Act-lovgivningen i en uge for at sikre leverancer og olie og olieprodukter som benzin og diesel flere steder i USA efter orkanerne Harvey og Irma.

Suspenderingen af Jones Act, der beskytter USA's flåde og kun tillader amerikansk-flagede skibe at sejle olie og andet gods mellem amerikanske byer, vil give skibe under fremmed flag adgang til leverancer af olie til eksempelvis Florida, skriver bl.a. Financial Times.

En midlertidig suspension af Jones Act skete sidste gang i 2012, da orkanen Sandy ramte USA's østkyst.

De to kraftige orkaner, der har ramt USA de seneste uger, kan øge den økonomiske vækst i 2018. Det sker på grund af den genopbygning, der følger i hælene af orkanernes hærgen.

Det siger chefen for den amerikanske forbundsbanks afdeling i New York ifølge Ritzau.

"Den langsigtede effekt af disse katastrofer er, uheldigvis, at den økonomiske aktivitet stiger, fordi du skal genopbygge alle de ting, der er blevet beskadiget i stormene," siger William Dudley i et interview med tv-stationen CNBC.

Orkanen Harvey lukker USA's næststørste havn 

Orkanernes umiddelbare påvirkning på økonomien er dog negativ. Det er et flertal af økonomer ifølge Ritzau enige om i en rundspørge lavet af nyhedsbureauet Bloomberg News.

Da orkanen Harvey med voldsom kraft drev ind over Texas 25. august, blev en stor del af USA's olieraffinaderier sat ud af spillet, og Houston, USA's fjerdestørste by, gik stort set i stå.

Maersk forbereder sig på den tropiske storm Irma 

Havne melder sig så småt klar igen efter Harveys raseren

Orkanen Harvey sender rater i produkttank til vejrs  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også