Rederne lægger luft til nyt DIS-forslag

Der er ingen grund til at ændre en velfungerende DIS-ordning, siger Danske Rederier om forslag fra Søfartens Ledere, der vil gøre det muligt for søfolk at arbejde på nettoløn på andre flag end det danske.
Foto: /Ritzau Scanpix/Martin Lehmann/
Foto: /Ritzau Scanpix/Martin Lehmann/

Danske skibsofficerers forslag om, at søfarende bør have mulighed for at arbejde på fremmedflagede skibe på samme vilkår som i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), dvs. nettoløn, får en kølig modtagelse af Danske Rederier.

"Vi ser ingen grund til ændre en velfungerende ordning, der tydeligvis bidrager rigtig meget til værdiskabelsen og som sikrer, at vi har 6.000 ansatte på rederikontorerne i land. Samtidig er det i dag næsten umuligt at opdrive en ledig dansk sømand. Vi har vel i praksis fuld beskæftigelse blandt vores søfolk, og jeg har svært ved at se fordelene ved at ændre DIS-ordningen," siger Jakob Ullegaard, direktør i Danske Rederier.

Foto: PR-foto: Danske Rederier
Foto: PR-foto: Danske Rederier

"Jeg har svært ved at se fordelene ved at skattesubsidiere søfolk på alle mulige andre flag end det danske. Grundlæggende vil der også være en procesrisiko ved at ændre på noget, der fungerer rigtig godt, i forhold til noget, hvor gevinsten ikke er helt håndgribelig. Og forslaget fra Søfartens Ledere vil i hvert fald ikke øge andelen af danske søfarende på danske skibe," siger han til ShippingWatch.

Et tillæg til DIS-ordningen

Ifølge Søfartens Ledere er der i foreningens politiske udspil ikke tale om at nedlægge det traditionelle DIS, men et tillæg til ordningen, der er gratis, fordi den kun gives til danske søfarende, der allerede i dag arbejder på et skib i DIS.

"Det danske samfund skal ikke ud at finde en finansiering ved at lade nettolønnen følge de søfarende. Samfundet skal vælge det her som en strategisk beslutning, der vil øge Danmarks muligheder for at bevare sine maritime kompetancer ved at gøre det mere attraktivt at være dansk søfarende for de unge," siger direktør Frizt Ganzhorn, Søfartens Ledere.

"Vores forslag vil være en både god og nødvendig ordning, der vil blive benyttet af søfolk, der allerede er i DIS, og som vil få mulighed for at komme ud og arbejde internationalt. Det vil også være en klar gevinst for de danske rederier og deres skibe under andet flag end det danske. Og selv om det er svært at opdrive ledige danske søfolk, er det jo udtryk for, at vi får færre og færre søfolk. At fortsætte med det eksisterende DIS og betragte det som en god og velfungerende ordning er ikke at tænke på fremtiden. I over 25 år med det traditionelle DIS-system er antallet af danske søfarende reduceret fra over 20.000 til under 7.000 danske søfarende. Det er udtryk for, at vi mister vores kompetancer," siger han.

Regeringens maritime vækstteam offentliggjorde i april i år en række anbefalinger om bl.a. en udvidelse af DIS-ordningen til at omfatte offshore-fartøjer i Nordsøen.

Skibsofficerer i nyt udspil: Dansk nettoløn skal følge sømanden  

Rederne: Stabil dansk beskæftigelse på DIS-skibe   

Markant færre unge starter på skibsføreruddannelsen  

Rekordlav dansk beskæftigelse på DIS-skibe 

Dansk shipping beskæftigede 400 færre i 2016 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også