Sydkorea i historisk minus på shipping
![Foto: Jyllands-Posten](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article4784853.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Seoul.jpg)
For første gang nogensinde har Sydkorea, som er en af verdens største shipping- og værftsnationer, underskud på søfragt. Det viser nye tal, som Sydkoreas nationalbank har offentliggjort fredag, skriver nyhedsmediet Yonhap.
Sydkoreas underskud på søfragt på landets handelsbalance udgjorde 530,6 mio. dollars i 2016. Det første underskud siden landet begyndte at registrere data for sektoren i 2006.
Hanjin Shipping erklæret endeligt konkurs
Årsagen er det totale kollaps og nu officielt konkursramte Hanjin Shipping, der indtil rederigruppens spektakulære betalingsstandsning og containerindustriens hidtil største sammenbrud, var verdens syvende største containerrederi.
Hanjin Shippings betydning for Sydkoreas indsejling på søfragt understreges af, at landets overskud på handelsflåden i 2012 og ved udgangen af den globale finanskrise udgjorde over syv mia. dollars faldende til 4,3 mia. dollars i 2015.
Sydkorea venter flere restruktureringer i hårdt 2017
Korea støtter Maersk Lines partner med milliarder