Maersk vælter NYK Line af pinden som verdens største

Førstepladsen for største volumen af ejet bruttotonnage har længe tilhørt NYK Line, men i år har det japanske rederi måtte afgive tronen til Maersk, viser opgørelse fra Danmarks Rederiforening.
Foto: Christian Klindt Sølbeck/Polfoto
Foto: Christian Klindt Sølbeck/Polfoto

Maersk positionerer sig nu på yderligere et parameter som verdens største.

Målt på den skibskapacitet (bruttotonnage), som rederiet selv ejer, har Maersk til og med 2015 ligget agterud for japanske NYK Line. Men i en netop udgivet opgørelse fra Danmarks Rederiforening, "Skibsfarten i Tal, november 2016" er Maersk nu også verdens nummer ét på ejet bruttoton med 22,1 millioner tons.

Maersk har længe været nummer 1 målt på den bruttotonage, som rederiet samlet set råder over, altså både indcharteret og ejet, men altså ikke når rederiet har målt sig med konkurrenterne alene på den ejede bruttotonage.

At Maersk nu er verdens største opgjort på både opereret og ejet bruttotonnage skyldes dog ikke, at rederiet i det seneste år har haft muldvarpen oppe af lommen for at skabe nævneværdig vækst i ejet bruttotonnage. Siden sidste år er volumen af ejet bruttotonnage forøget med blot 74.705 BT.

Førstepladsen skal derimod tilskrives, at den hidtidige etter, japanske NYK Line, har reduceret sine ejerandelene med 1,96 mio. BT fra 22,65 mio. BT i oktober 2015 til 21,46 mio. BT i oktober 2016.

NYK Line meddelte i oktober, at rederiet i 2016 har arbejdet på at indskrænke økonomiske tab på forskellige måder, blandt andet ved at reducere flåden. Meddelelsen faldt i forbindelse med nyheden om, at rederiet i 3. kvartal af sit forskudte regnskabsår 2016/17, forventer et tab på 12,5 mia. kroner.

Måleenheden bruttotonnage er et rummål, der omfatter samtlige skibets lukkede rum. 1 BT svarer til 2,83 kubikmeter (100 kubikfod).

"Grunden til, at vi primært kigger på bruttotonnagen (BT) frem for andre måleenheder er, at BT er en universel enhed, som alle skibe har. Det gælder ikke ton dødvægt (TDW), da enkelte skibstyper for eksempel i offshore ikke har registreret nogen lasteevne eller har meget store forskelle mellem BT og TDW," siger Jacob K. Clasen, underdirektør i Danmarks Rederiforening til ShippingWatch og tilføjer:

"Forskellen i størrelserne på skibene betyder i øvrigt, at det ikke giver nogen mening blot at sammenligne antallet af skibe. Det er på den baggrund, at vi har valgt at benytte BT som vores foretrukne målestok."

I udgangspunktet er det dog den opererede bruttotonnage, som bruges til sammenligning rederierne imellem, og her har Maersk længe været størst i verden.

Så store bliver Maersk og Hamburg Süd på Brasilien

Antallet af oplagte containerskibe eksploderer efter konkurs

Japans tre største rederier skaber ny containerkæmpe

Maersk Line vil erobre mere last fra specialrederier

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også