Shippinginvestor bliver USA's nye handelsminister

Donald Trump har følge Wall Street Journal besluttet sig for at udpege kapitalfondsejeren og shippinginvestoren Wilbur Ross som sin kommende handelsminister.
Foto: Tony Dejak/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Tony Dejak/AP/Polfoto/Arkiv

USA's kommende præsident Donald Trump har ifølge Wall Street Journal endelig udpeget kapitalfondsejeren Wilbur Ross som handelsminister i sin nye administration.

Den 78-årige Wilbur Ross har store investeringer i shipping og kontrollerer gasrederiet Navigator Holdings og tankrederiet Diamond S Shipping, men det var med investeringer i den kriseramte amerikanske stålindustri tilbage i 2001, Wilbur Ross skabte sin milliardformue.

Wilbur Ross forsøgte sig i Danmark som redningsmand af det gamle skibsværft B&W i København i midten af 1990'erne.

Som handelsminister bliver det Wilbur Ross' opgave at bringe nogle af de amerikanske produktionsjob tilbage til USA, som gennem en årrække er blevet tabt til lavtlønslande. En opgave, der var en af Donald Trumps nøgleambitioner under sin kampagne for at blive USA's næste præsident. Samtidig er Wilbur Ross kendt for, og i lighed med Trump, at være indædt modstander af brede handelsaftaler.

Diamond S har lagt syv nye tankskibe i Norden-pool 

Selv om kapitalfonde ofte beskrives som grådige med kortsigtede gevinster for øje, så tilskrives Donald Trump i nogle kredse en del af æren for at have reddet masser af amerikanske jobs i USA's stålindustri, da mere end 30 stålvirksomheder gik konkurs i 2001.

Wilbur Ross gennemførte godt nok store afskedigelser og forhandlede nye overenskomster med fagforeningerne, men han bragte nogle af stålvirksomhederne tilbage på fødderne, som han siden solgte med stor profit.

Wilbur Ross har ifølge Wall Street Journal været en af Trumps nære økonomiske rådgivere under valgkampen og rejst penge til finansieringen af den fra topledere på Wall Street.

Trump udpeger transportminister fra shippingfamilie 

Shippinginvestor rykker nærmere Det Hvide Hus 

Shippinginvestor kan blive minister i Trump-regering 

Rigmands gasrederi ramt af svært LPG-marked

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også