Den nye transportminister i USA har rødder i en stor shippingfamilie, skriver flere amerikanske medier.
Den kommende præsident Trump har udpeget Elaine Chao som transportminister. Hun er datter af immigranter fra Taiwan, der kom til USA i 1960'erne, hvor hendes far grundlagde tørlastrederiet Foremost Maritime.
Elaine Chao har tidligt i sin karriere arbejdet som børsmægler med fokus på shipping også beskæftiget sig med sektoren i sit politiske liv, hvor hun blandt andet tidligere har været vicetransportminister under George W. Bush og formand for de amerikanske søfartsmyndigheder FMC (federal maritime commission).
Læs Elaine Chaos CV her
En anden person med rødder i shippingverdenen, nemlig storinvestoren Wilbur Ross er også blevet nævnt som et muligt medlem af Trumps nye regering.
Ross ejer blandt andet Diamond S Shipping og Navigator Gas og er i spil til rollen som handelsminister. CNN skriver onsdag morgen, at Trump onsdag vil afsløre, hvem der bliver den nye handelsminister i USA.
Trump vil trække USA ud af handelsaftale fra dag ét
Flådeglad Trump kan give ordrer til danske leverandører
Shippinginvestor rykker nærmere Det Hvide Hus