Højesteret afsiger dom i DIS-sagen den 23. november

Fem dommere i Højesteret gør kort proces efter to dages retsmøder og flere års diskussioner om den danske nettolønsordning og to afgørelser i Østre Landsret. Sagen bliver afsluttet om en uge.
Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Borberg.
Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Borberg.

Højesterets fem dommere i DIS-sagen om nettolønnen til de søfarende ombord på danskflagede skibe i Dansk Internationalt Skibsregister afsiger dom onsdag den 23. november klokken 12.

Det meddelte højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen umiddelbart efter afslutningen på det sidste retsmøde i Højesteret onsdag.

Sagen om, hvorvidt Søfartens Ledere som følge af loven om det internationale skibsregister fra 1989 og den praksis, der i følge skibsofficerers fagforening udviklede sig frem til 2010, er en appelsag.

Østre Landsret har i to sager mod Danmarks Rederiforening og Skatteministeriet i november 2015 og januar 2016 afvist, at der i DIS-loven og i loven om sømandsbeskatning som fremført af Søfartens Ledere eksisterer en automatik, der skal regulere de søfarendes nettoløn enten op eller ned i takt med ændringer i personbeskatningen i Danmark.

Skatteministeriet gav forkerte tal om rederistøtte i årevis

Danmarks Rederiforenings advokat i Højesteret, Morten Ulrich fra Bech-Bruun, fastslog i sidste del af sin proceduren onsdag, at uanset den omstændighed, at rederiforeningen og Søfartens Ledere gentagne gange siden 1989 og frem til 2010 har indgået overenskomster er det ikke udtryk for en fast og retlig forpligtende praksispraksis, hvor de søfarende er kompenseret på lønnen som følge af skatteændringer.

"Der er forhandlet fra gang til gang," understregede Morten Ulrich, der flere gange gjorde retten opmærksom på, at Søfartens Ledere gennem årene har løbet skiftende skatteministre på dørene med ønske om at få en automatisk regulering af de søfarendes nettoløn indskrevet i loven og hver gang har fået det samme svar: At ministeren ikke vil blande sig i lønforhandlinger på arbejdsmarkedet.

Rederiernes støtte kan svinge med en halv mia kr årligt

Og hvorfor kræver loven ændret, hvis den som hævdet af Søfartens Ledere i forvejen indeholder krav om automatisk lønregulering i takt med personbeskatningen, spurgte Morten Ulrich.

"Det modsiger fuldstændig det forløb, som Søfartens Ledere har skitseret," sagde han.

Søfartens Lederes advokat Poul Hvilsted har i Østre Landsret og i Højesteret argumenteret for, at der fortsat er en tæt sammenhæng mellem det danske skattesystem og de søfarendes nettoløn. I modsat fald bliver de søfarendes nettoløn gradvist udhulet, når Folketinget som eksempelvis i den såkaldte Forårspakke 2.0 fra 2009 gennemførte betydelige lettelser af lønindkomsten, mens indirekte skatter og afgifter blev hævet.

Højesteret giver 3F grønt lys til at indtræde i DIS-sag

Kort sagt får de søfarende ingen gavn af lettelser på lønnen, mens de til gengæld belastes af stigende afgifter på energi, ejendomsskatter og andet, der finansierer skatteomlægninger som i Forårspakke 2.0. En vidtrækkende skattereform, som er den direkte årsag til striden om DIS-lovgivningen.

Sagen mod Skatteministeriet drejer sig om, at ministeriet som fremført af Søfartens Ledere har pådraget sig et erstatningsansvar ved at sikre en skattemæssig regulering af nettolønnen og ved ikke at føre kontrol med ordningen.

Skatteministeriets advokat Rass Holdgaard, Kammeradvokaten, har afvist samtlige påstande mod ministeriet.

Nu afgør Højesteret striden om DIS-ordningen 

Skatteministeren beklager forkerte tal om DIS-støtte

Se hele samrådet om rederiernes nettoløn 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også