Skatteministeriet har i årevis indberettet en markant lavere værdi af den reelle værdi af statsstøtten til danske rederier over for folketinget og dermed også over for EU-Kommissionen, der er den øverste kontrolmyndighed af offentlig støtte til virksomheder på tværs af forskellige brancher, herunder hele den maritime sektor.

Først i 2016 har Skatteministeriet opjusteret statens mistede skatteindtægter for de søfarende ombord på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), hvor rederierne udbetaler en nettoløn til de ansatte ombord på skibene og i praksis beholder skatten som en indirekte statsstøtte. I indeværende år på anslået 925 mio. kroner ifølge regeringens årlige redegørelse om erhvervsfremme og støtte via skattesystemet.

Som ShippingWatch omtalte onsdag i denne uge, har Skatteministeriet med tilbagevirkende kraft ændret ministeriets omdiskuterede beregning af statsstøtten til danske rederier. Ændringerne betyder, at statens årlige udgift til DIS-ordningen opskrives med over 30 procent årligt flere år tilbage.

Revideret før Højesteret

Skatteministeriets nye tal er dermed blevet revideret blot måneder før, at Højesteret i november skal træffe endelig afgørelse i den såkaldte DIS-sag. Her er spørgsmålet om den danske statsstøtte til rederierne via DIS-ordningen omdiskuteret, fordi Danmark i lighed med andre medlemslande i EU er forpligtet til at give Kommissionen præcise oplysninger om omfanget af støtten, når EU godkender offentlige støtteordninger.

Nu viser nye beregninger fra Skatteministeriet, at støtten i 2014 og 2015 har været markant højere end tidligere antaget. For disse to år alene er støtten hævet med 427 mio. kroner i forhold til, hvad der tidligere er blevet oplyst til Folketinget.

Skatteministeriets pressetjeneste oplyser torsdag i en kortfattet kommentar til ShippingWatch, at årsagen til opjusteringen skyldes, at ministeriet nu medregner udenlandske søfolk ombord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, at der tale om et skøn, og at Skatteministeriet ikke har yderligere kommentarer til spørgsmål om statsstøtten til det danske rederierhverv på grund af DIS-sagen i Højesteret.

Spørgsmålet om statsstøttens størrelse og især beregningen af støtten indgår i den såkaldte DIS-sag mellem staten og Søfartens Ledere.

Navigatører underkendt

Navigatørernes fagforening har sagsøgt Skatteministeriet og dermed den danske stat med krav om økonomisk erstatning for manglende regulering af deres nettoløn, når skiftende regeringer i flere omgange, specifikt i forbindelse med den store skattereform i 2010 (Forårspakke 2.0), har sænket beskatning af lønindkomst, mens andre skatter og afgifter tilsvarende er blevet hævet.

Østre Landsret underkendte i januar i år påstanden fra Søfartens Ledere, der har anket dommen til Højesteret, og hvor omfanget af statsstøtten og især Skatteministeriets regnemetode indgår som et centralt element.

Danmark kan have givet EU misvisende tal om rederistøtte  

Under retsmøderne i Østre Landsret i oktober sidste år betegnede Søfartens Lederes advokat Poul Hvilsted fra Horten Advokatselskab Skatteministeriets beregninger som ulogiske, vildledende og faktuelt forkerte, og han pegede på, at den samlede statsstøtte ved DIS-ordningen er langt større end de tal, skiftende regeringer har offentliggjort i de årlige redegørelser om statsstøtte til erhvervsfremme. En udlægning, der blev bestridt af statens advokat i sagen, Kammeradvokaten.

Højesteret har afsat to retsmøder, den 15. og 16. november, i DIS-sagen.

Flere års kold luft mellem redere og søfarende 

Navigatørernes fagforening har sagsøgt Skatteministeriet og dermed den danske stat med krav om økonomisk erstatning for manglende regulering af deres nettoløn, når skiftende regeringer i flere omgange, specifikt i forbindelse med den store skattereform i 2010 (Forårspakke 2.0) har sænket beskatning af lønindkomst, mens andre skatter og afgifter tilsvarende er blevet hævet.

Østre Landsret underkendte i januar i år påstanden fra Søfartens Ledere, der har anket dommen til Højesteret, og hvor omfanget af statsstøtten og især Skatteministeriets regnemetode indgår som et central element.

I regeringens redegørelse om erhvervsfremme og støtte i 2016 er statens udgift til DIS-ordningen opgjort til 925 mio. kroner. For 2015 og 2014 er udgiften til branchestøtten opgjort til henholdsvis 900 mio. kroner. og 875 mio. kroner.

Det nye tal er markant mere, end Skatteministeriet tidligere har oplyst. I den forrige redegørelse om erhvervsfremme og støtte var statens udgift i 2015 beregnet til 683 mio. kroner, mens den året før blev angivet til 665 mio. kroner.

Den samlede statsstøtte til danske rederier i form af DIS-ordningen og den særlige tonnageskat kan i regeringens redegørelse for 2016 opgøres til knap 1,1 mia. kroner om året. 

Skatteministeriet opskriver statsstøtten til rederier markant 

Strid om redernes statsstøtte blussede op i landsretten

"Selv en forkert opgjort statsstøtte har EUs godkendelse"

Fundamentet i den danske handelsflåde er i spil