Mols-Linien-aktionærer fortsætter i ny juridisk kamp

Slaget om afnoteringen af Mols-Linien er langtfra ovre, skriver Børsen. En række småaktionærerne trækker nu storaktionæren kapitalfonden Polaris i retten med et såkaldt syn og skøn-begæring.
Foto: Ole Lind/POLFOTO/arkiv
Foto: Ole Lind/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU FINANS

Bedst som man troede, at bølgerne havde lagt sig i slaget om afnoteringen og opkøbet af Mols-Linien, trækker en række småaktionærer nu storaktionærerne kapitalfonden Polaris og den aarhusianske milliardær Henrik Lind i retten med en såkaldt syn og skøn begæring. Det skriver Børsen.

Foreningen Mols-Liniens Småaktionærer har samlet godt 1 mio. kr. ind til dækning af sagsomkostningerne til syn og skønsprocessen. En sådan proces er en juridisk manøvre, hvor en part kan få foretaget en uafhængig vurdering af prisen på aktierne.

I øjeblikket står småaktionærerne til at få de 60 kr. per aktie, der var kursen 11. oktober, hvor Polaris og Henrik Lind lykkedes med at afnotere selskabet og derved tvangsindløse småaktionærernes aktier.

"Hvis den uvildige kan se bort fra børskursen, der jo er svinget meget på grund af hele diskussionen om tvangsindløsning og den usikkerhed, der følger med, så vil en ren værdivurdering af selskabet ligge væsentligt over 100 kr. per aktie," siger Thomas Tang, der er talsmand for Foreningen Mols-Liniens Småaktionærer, til Børsen.

Hos Polaris tager man udsigten til det juridiske slagsmål med sindsro, og ledende partner i selskabet Jan Johan Kühl mener, at Polaris bare har fulgt kutymen og endda rundet lidt op i forhold til den gennemsnitlige børskurs i dagene op til offentliggørelsen af tvangsindløsningskursen.

Henrik Lind er i øjeblikket på ferie og har ikke ønsket at udtale sig til Børsen.

Mols-Linien siger farvel til børsen efter lang aktionærkamp

Mols-Linien slutter børskarriere af med stil

Mols-Linien bliver afnoteret

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også