Suez-kanalen løfter omsætningen en smule i år

Omsætningen er vokset en anelse for Suez-kanalen i årets første syv måneder på trods af lavere global handel og dermed mindre voluminer. Det er meldingen fra kanalmyndigheden et år efter, at den udvidede kanal blev taget i brug.
Foto: Josef Polleross
Foto: Josef Polleross

Suez-kanalen i Egypten, der sammen med Panama-kanalen i Centralamerika udgør shippingindustriens to vitale smutveje, har indtil videre i år oplevet en lidt højere omsætning end samme periode sidste år.

Mere præcist steg kanalens omsætning til 3,18 mia. dollars i perioden fra 1. januar til og med d. 6. august 2016, en stigning på fire pct. fra 3,05 mia. dollars i samme periode 2015, skriver Reuters.

Mohab Mameesh, forman for kanalmyndigheden Suez Canal Authority, understregede på et pressemøde i forbindelse med etårsdagen for den udvidede kanal, at omsætningen er steget på trods af den lavere verdenshandel.

Udvidelsen af Suez-kanalen, der blev indviet i august sidste år, har kostet i alt 8 mia. dollars og har til formål at fordoble trafikken på den populære vandvej med en ambition om at hæve den årlige omsætning til mere end 13 mia. dollars frem mod 2023.

Indtil videre er det dog gået langsomt med væksten, der enten har skuffet med tilbagegang eller blot har fremvist moderate vækstrater, siden den udvidede kanal blev taget i brug, skriver nyhedsbureauet.

Rabatter

Suez-kanalen har i de seneste måneder, blandt andet i et forsøg på at imødegå konkurrence fra den nyligt åbnede udvidelse af Panama-kanalen, tilbudt flere store rabatter til redere for at tiltrække flere skibe til den egyptiske kanal.

Det betyder for eksempel, at containerskibe, der sejler fra Norfolk eller havne nord for Norfolk med retning mod Port Kelang i Malaysia eller havne øst herfor, skal betale 45 pct. mindre for at sejle gennem Suez-kanalen, skrev kanalmyndigheden Suez Canal Authority i et circulære i starten af juli.

Det sker for at "imødekomme et ønske fra redere og operatører, der benytter sig af Suez-kanalen, samt for at få flere skibe til at vælge Suez-kanalen," skrev myndigheden.

Suez klar med ny rabat til containerskibe

Suez-kanalen kører igen efter blokade fra MSC-skib

Suez lokker med store rabatter for containerskibe

Alphaliner: Panama-kanalen sætter Suez på plads på USA's østkyst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også