ShippingWatch

Suez lokker med store rabatter for containerskibe

Myndighederne for Suez-kanalen vil sænke prisen for containerskibe på særlige ruter i en periode med 30 procent, skriver mediet Ship & Bunker.

Suezkanalen
Foto: Josef Polleross

Suez-kanalen vil fra maj til juni sænke prisen for flere containerskibe, oplyser kanalmyndighederne ifølge Ship & Bunker. Containerskibe, som sejler fra havnen i New York og de sydlige havne mod Port Kelang i Malaysia og landets østlige havne, kan se frem til en rabat på op mod 30 procent i kanalen.

Tiltaget er angiveligt et svar på, at de lave priser på brændstof får flere skibe til at sejle syd om Afrika i stedet for gennem kanalen, som Seaintel for nylig skrev.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

For at få fingre i den kommende rabat, skal operatørerne af skibene anmode om den inden afgang, have certifikater på, hvilken havn skibet er stævnet ud fra og hvor, det skal hen. Samtidig på skibene ikke lægge til andre havne mellem afgangshavnen og den oprindelige slutdestination, oplyser myndighederne.

Prisen på olie

I midten af februar pegede Seaintel på, at flere containerrederier i al ubemærkethed var begyndt at sejle den længere tur syd om Afrika i stedet for benytte enten Suez- eller Panama-kanalen på de såkaldte back haul -ben på Asien-ruterne og på ruterne mellem USA's østkyst og Asien. Senest havde de to store containeralliancer, Ocean Three (CMA CGM, UASC og CSCL) og CHYHE (Cosco, K Line, Yang Ming, Hanjin og Evergreen) omdirigeret tre services mellem Asien og Nordeuropa.

Den lave pris på brændstof gør det attraktivt for rederne at vælge netop den løsning. Ved at øge farten kan rederierne på trods af den længere distance overholde transittidern. Også selv om forbruget af brændstof er væsentlig højere sammenlignet med den kortere distance gennem enten Suez- eller Panamakanalen.

Suez-kanalen trækker Boskalis op

Så meget kan rederne spare ved at sejle syd om Afrika

Tretrinsraket skal få Suez-kanalen op af dyndet

Forsiden lige nu

Teekay forventer holdbart opsving for tank

Omsætningen voksede hos råolietankrederiet Teekay Tankers i tredje kvartal i år, og den gode udvikling vil fortsætte resten af året, vurderer topchef Kevin Mackay, der håber på en bæredygtig udvikling for tank.

Her er køreplanen for containerredernes nye storsats

Allerede om et halvt år skal der ligge to til tre fælles standarder klar for containerrederne. Det er målet for den nye sammenslutning af verdens største containerrederier, fortæller André Simha, talsmand for sammenslutningen og CIO i MSC, til ShippingWatch.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere