CMA CGM i minus med 100 mio dollars

Den franske rederigigant CMA CGM tabte stort i de første tre måneder af 2016, og rederiet udruller nu en spareplan til en mia. dollars, fremgår det af kvartalsrapport.

Franske CMA CGM, verdens tredje største containerrederi, tabte netto 100 mio. dollars i første kvartal 2016. Rederiets samlede fragtmængder steg i kvartalet med 2,9 procent til i alt 3,2 mio. teu, mens markedet i årets første tre måneder voksede 1,2 procent. Til sammenligning øgede Maersk Line sine fragtmængder med syv procent i samme periode.

Væksten i CMA CGM, der indgår i den nye containeralliance Ocean Alliance, tilskrives i rederiets kvartalsregnskab vækst på Atlanten og Stillehavet til og fra USA, der kompenserede for de faldende fragtmængder på de store ruter mellem Asien og Europa.

CMA CGM's gennemsnitlige omsætning per teu faldt 17,6 procent til 3,4 mia. dollars i forhold til samme periode 2015. Driftsresultatet (EBIT) udgjorde beskedne tre mio. dollars.

CMA CGM får overskud på 567 mio USD i 2015 

Rederiet har iværksat en massiv spareplan, der skal reducere de samlede omkostninger med en mia. dollars i løbet af de næste 18 måneder. Planen rulles ud i løbet af 2016.

"Under meget vanskelige betingelser har vi i første kvartal øget vores samlede fragtmængder mere end væksten i markedet og samtidig fastholdt et positivt driftsresultat," siger Rodolphe Saadé, viceformand i CMA CGM i regnskabsmeddelelsen fra rederiet, som udover den nye storalliance er i færd med at gennemføre opkøbet af det Singapore-baserede containerrederi NOL.

Standard & Poor's straffer CMA CGM for køb af NOL

Fusion mellem Maersk Line-rivaler godkendt af EU 

Søren Skou ser fordel i alliance-uro 

Ny storalliance rykker i 2017 

 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også