Rapport: Angreb på skibe i Asien faldt i første kvartal

I første kvartal var antallet af angreb på skibe i Asien det laveste i fire år, viser rapport fra organisationen Recaap. Stort fald siden samme periode sidste år.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Antallet af angreb på skibe i Asien går den rigtige vej. I årets første tre måneder fra januar til marts er 14 tilfælde rapporteret, viser en ny rapport fra organisationen Recaap. Det er et fald på 68 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig er det det laveste antal de sidste fire år. Siden september har der ikke været nogle kapringer af tankskibe for at stjæle den attraktive last.

Der sker dog stadig voldsomme angreb. I slutningen af marts blev en slæbebåd overfaldet af 17 bevæbnede mænd. Hele besætningen blev kidnappet, og sagen efterforskes stadig.

De fleste røverier i de forgangne måneder skete, når skibe lå for anker ved den indiske havn Kandala i den vestlige del af landet. Der er dog stadig brug for samarbejde og koordinering mellem de forskellige myndigheder i regionen og andre aktører i shippingindustrien, understreger Recaap. En anden episode fandt sted ud for Kina. Her fik tørlastskibet Nord Power fik den 1. januar besøg af tyve. Mens skibet lå for anker ud for den kinesiske kyst ved Tinajin, forsynede de sig med den dyre lavsvovlsholdige olie fra skibets tank.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

I efteråret 2015 blev der afholdt et stormøde i Kuala Lumpur, hvor angreb på skibe i Sydøstasien blev diskuteret. Ifølge Malaysias viceindenrigsminister er der behov for at styrke samarbejdet mellem landene i Sydøstasien for at bekæmpe bagmænd og kriminelle grupper bag pirateriet i regionen. Især i forhold til at retsforfølge dem.

Singapore-bande ombord på skib fra Maersk Line 

"Udveksling af informationer og koordinerede aktioner mellem de pågældende kyststater er helt afgørende for at komme truslen til livs," sagde direktør Pottengal Mukundan, The IMB Piracy Reporting Centre (IMB PRC).

På mødet deltog bl.a. ICC International Maritime Bureau, de malaysiske myndigheder og Interpol.

Tyve stjal dyr bunkerolie fra Norden-skib 

Norden-skibe udsat for røveriforsøg i Asien 

Lande i Sydøstasien vil skærpe kamp mod pirater  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også