Norden-skibe udsat for røveriforsøg i Asien

To af Nordens produkttankskibe blev i oktober en del af statistikken over skibe udsat for væbnet røveriforsøg i Sydøstasien. Ingen besætningsmedlemmer kom noget til, oplyser rederiet til ShippingWatch.

I begyndelsen af oktober lå produkttankskibet Nord Supreme, ejet af rederiet Norden, for anker ud for Indonesien, da et forbipasserende skib advarede besætningen om, at fem personer forsøgte at komme ombord på skibet ved at kravle op af ankerkæden. Kaptajnen slog alarm umiddelbart efter for at advare besætningen ombord.

Tre røvere nåede ombord og truede besætningsmedlemmer på skibet med lange knive, lyder beskrivelsen i den seneste rapport over pirateri og røverier i farvandene i Sydøstasien i oktober fra organisationen ReCaap. Norden bekræfter til ShippingWatch, at tre personer trængte ombord på skibet, men hurtigt forsvandt igen, da de blev opdaget. Ingen besætningsmedlemmer kom noget til, oplyser rederiet, og røverene kom tomhændet af sted igen.

Også en anden af Nordens produkttankere fik ubudne gæster, da Nord Swift den 6. oktober lå for anker ud for Malaysia. Her sneg tyve sig ombord og stjal småting fra dækket, oplyser Norden til ShippingWatch. Heller ikke her kom besætningsmedlemmer noget til.

Foto: ReCaap
Foto: ReCaap

Kilde: ReCaap

Se større billede her

Er du på mobilen, se grafik her

Sammenlignet med tidligere måneder er situationen med pirat- og røveriforsøg mod skibe i Asien blevet bedre i oktober, skriver ReCaap. I alt var blev meldte 13 skibe om væbnede røveriforsøg i Asien i oktober mod 18 episoder i september. Ud af de 13 var 12 reelle hændelser, mens et beskrives som et forsøg. Der var ingen rapporteringer om piratangreb.

Siden januar og til og med oktober har der været 174 episoder. Det er lavere end i samme periode 2014, men overstiger samtidig årene fra 2011 frem mod 2013, skriver ReCaap. Fortsætter det i nuværende tempo, vil 2015 dog ende på et højere niveau end sidste år.

IMB: Indsats mod pirater i Sydøstasien virker

Vestafrika opruster kampen mod pirater

Lande i Sydøstasien vil skærpe kamp mod pirater  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også