Stena Line udvider flåden med fire nye færger

Færgerederiet udvider med fire nye ro-pax-skibe, der bliver sat ind på rutenetværket i Nordeuropa i 2019 og 2020. Bestillingen kan øges med yderligere fire færger.
Stena AB udvider sin flåde med fire nye ro-pax-færger. Her ses en af rederiets eksisterende færger. | Foto: Stena
Stena AB udvider sin flåde med fire nye ro-pax-færger. Her ses en af rederiets eksisterende færger. | Foto: Stena

Verdens største færgerederi, Stena AB, udvider nu flåden med fire nye færger.

Koncernen oplyser i en meddelelse, at den har lavet en ordre på fire nye ro-pax-færger, der skal sejle på Stena Lines rutenetværk i Nordeuropa.

De nye færger skal bygges af kinesiske Avic Shipyard og vil blive leveret i 2019 og 2020. Der er desuden mulighed for at udvide kontrakten med yderligere fire færger, skriver Stena AB.

Carl-Johan Hagman, CEO i Stena Line, glæder sig over tilgangen af skibene, som er både større og mere miljøvenlige end nutidens gennemsnitlige ro-pax-færger.

"De nye skibe vil blive de mest brændstofeffektive færger i verden og vil sætte en ny branchestandard, når det gælder præstation, reducering af udslip og omkostningseffektivitet, hvilket vil give Stena Line en stærk position i branchen i de kommende årtier," udtaler direktøren.

De nye skibe er 50 procent større end nutidens gennemsnitlige ropax-færger og intregerer løsninger for at reducere udslip og optimere effektiviteten, skriver Stena. | Foto: PR-billede
De nye skibe er 50 procent større end nutidens gennemsnitlige ropax-færger og intregerer løsninger for at reducere udslip og optimere effektiviteten, skriver Stena. | Foto: PR-billede

Færgerne får en kapacitet på mere end 3.000 lastemeter med et bildæk og kan samtidig tage op til 1.000 passagerer. Hovedmotorerne er desuden klar til at kunne køre på enten methanol eller flydende naturgas.

Kontrakten på de fire nye skibe er afhængig af en endelig godkendelse i slutningen af april, oplyser Stena AB.

Her er Stena-gruppens miljøsatsning
 

Stena-chef utilfreds med milliardbud

Danske redere kritiserer svensk passivitet skarpt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også