ShippingWatch

Græske skibsredere frygter skattebombe

Skat på udbytter og løbende kontrol med bankkonti er nogle af de forslag, som græske skibsredere frygter kan være på vej. "Skattestigningerne kan blive vidtrækkende," vurderer den græske shippingrådgiver Marina Tzoutzourak over for ShippingWatch.

Demonstrationer i Athens gader i forbindelse med redningspakken. | Foto: Anthon Unger/POLFOTO/arkiv

Alexis Tsipras fra det venstreorienterede parti Syriza har fået fornyet sit mandat og er genvalgt som landets premiereminister. Og med valgsejren går der formentlig ikke lang tid, før den græske shippingklynge får fuldstændig vished om, hvilke forhold man fremover skal arbejde under. Få detaljer og hensigter angående den store shippingklynge er, siden Grækenland i midten af august sagde ja til en tredje økonomisk redningspakke fra EU og IMF, kommet frem.

Nu skal regeringen nemlig reagere på de mange løfter om storstilede reformer, som man lovede i forbindelse med aftalen, og det kommer ikke til at tage lang tid, vurderer den mangeårige shippingrådgiver Marina Tzoutzouraki fra konsulenthuset Dagmar Navigation over for ShippingWatch. Det handler om privatisering af landets havne, som er i gang, og ikke mindst et andet skatteregime for den græske shippingklynge. Lige nu afventer de fleste situationen, men der er nervøsitet at spore blandt de græske shippingselskaber, der enten ejer eller opererer få skibe eller mindre flåder.

"Der er ikke meldt noget ud endnu, men der vil komme skattestigninger. Selskaberne er nervøse, ikke for deres forretning i Grækenland, deres managementselskaber og ekstra tonnageskat. Men skatterne vil også gælde deres netværk, enten deres dividender eller beløb, som aktionærerne skal tjene for at opretholde ejendom i Grækenland som huse, yachts, privatskole osv.," siger hun til ShippingWatch og peger på, at det ligner det, regeringen i Storbritannien er i gang med, hvor man har vedtaget at ændre beskatningen for folk uden bopæl fra 2017.

Ingen udflyttere endnu

Det nye skatteregime har fået flere til at overveje at flytte deres forretning til andre lande som Cypern eller London. Ifølge Marina Tzoutzouraki er der ikke nogen, der har gjort alvor af det endnu og ingen konkret information om selskaber, der har lukket deres kontor i Piræus. For de helt store som Navios, Diana Shipping og Starbulk kræver det ikke helt så meget, da de fleste allerede har repræsentationskontorer i udlandet. De tæller da også fåtallet af den store shippingklynge, som primært består af små og mellemstore selskaber og skibsredere, som måske ejer op til fem skibe.

Grækenland sætter deadline for privatiseringer af havne 

Samtidig spiller en anden ting ind. ifølge græsk lovgivning kan man ikke bare flytte sit domicil til udlandet og f.eks. Cypern, som ofte nævnes, men er forpligtiget til at betale skat i nogle år efter. Og det kan ændre situationen for mange, som i øjeblikket finder det for svært og dyrt at finde alternativer:

"Etableringen af et managementselskab vil for det meste også betyde, at de skal flytte deres familie, og det er ikke så nemt at flytte, bl.a. på grund af de nuværende restriktive skatteregler. De vil sandsynligvis begrænse deres græsk-baserede kontorer, hvis regeringen virkelig beslutter sig for at ændre lovgivningen og beskatte dem på deres dividender og det, som aktionærerne har brug for for at opretholde ejendom mv. i Grækenland. Der bliver talt om, at alt her skal monitoreres og beskattes, herunder også bankkonti," siger hun og fortsætter:

"Men de fleste af de små og mellemstore er ikke villige til at flytte ud. Det er alt for dyrt at flytte. Jeg snakkede med nogle af de mindre selskaber for få uger siden, som sagde, 'vi vil ikke gøre det. Vi overvejer det ikke engang'."

Andre har overvejet det, diskuteret fremtiden med advokater i branchen. Men de fleste afventer den nye græske regeringens ryk, for at kunne vurdere andre landes skattesystemer. Samtidig gør dagens fragtmarkeder det heller ikke nemmere. Selvom de fremtidige rammevilkår for industrien skaber bekymring, så topper en anden bekymring, når Marina Tzoutzouraki taler med folk i industrien.

Markederne er en hindring

"De kæmper med markederne, som de er nu, især folk i tørlastmarkedet. Hovedbekymringen er at opretholde deres flåde og finde kilder til finansiering. De græske banker, som virkelig støttede den her størrelse af selskaber, er i øjeblikket ikke i stand til at dække deres investeringsbehov, og udenlandske banker koncentrerer sig om meget få store selskaber, fordi de ser på ledelsesstruktur og projekter, der har over 20-25 millioner dollars i finansiering," siger hun og uddyber:

"Så alle de mindre selskaber har de seneste to år kæmpet for at finde finansiering. Markedet har arbejdet imod dem, og de har måtte stole på deres likviditet. Deres hovedbekymring nu er at fortsætte med at overleve i det her marked og især i tørlast. Og så skal de også overveje, hvad der kommer til at ske i forhold til den græske regering, men det er i anden række, tror jeg."

Udsigten til ny lovgivning har den seneste måned fået andre maritime hub til at falbyde sig til de græske selskaber. Både et nyetableret maritimt center i Canada, Vancourver International Maritime Center, og Dubais myndigheder har været på besøg i landet for at præsentere deres muligheder for den græske klynge.

"De forsøger at vise, hvor attraktivt det er for dem at flytte deres selskab, og hvor godt det vil være de første år. Men en af hindringerne er, at de (græske selskaber, red.) skal fortsætte med at betale skat i Grækenland i nogle år, hvis de flytter. Vi er midt i en proces, hvor vi må se, om det udvikler sig eller ej. Men mange af mine klienter siger meget fast, at de ikke vil gøre det. Det er for omkostningsfyldt. De vil blive her og overleve, som de har gjort det før. Andre siger okay, vi genovervejer det, selvom det bliver meget svært og en periode med meget høje omkostninger," siger Marina Tzoutzouraki.

Flere lande på strandhugst blandt de græske redere 

Efter redningspakken fra EU er det blevet nævnt, at tonnageskatten ventes at stige fire procent om året mellem 2016 og 2020.

Det var Tsipras, der i sin egenskab af græsk premierminister forhandlede en tredje hjælpepakke på plads for 86 milliarder euro. Pakken og de reformkrav, der er knyttet til, fik flere medlemmer af Tsipras' venstreorienterede Syriza-parti til at bryde ud og danne deres eget parti.

Men udbryderne sikrede sig kun 2,86 procent af stemmerne, hvilket ikke var nok til at komme i parlamentet. Alexsis Tsipras havde følgende kommentar på twitter, efter at valgsejeren var i hus:

"En vej med hårdt arbejde og kamp ligger forude," skrev han.

Grækenland siger ja til ny redningspakke 

Grækenland siger god for højere tonnageskat 

Græske redere frygter nye skattestigninger 

Her er krisens konsekvenser for græsk shipping 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

I denne uge løftede Maersk Tankers sløret for sit nye forretningsben med handelshuset Cargill, mens DFDS sagde ja til at købe grøn ammoniak fra en fabrik i Esbjerg fra 2026. Det grønne brændstof skal hældes i rederiets færger.

Banker vil helst finansiere nybyggede skibe

Bankerne vil helst finansiere nybyggede skibe eller retrofits, lyder det fra flere paneldeltagere ved dette års digitale Marine Money konference. Især LNG er populært blandt skibsejerne, der dog generelt holder igen med nye bestillinger.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs