ShippingWatch

Græske redere frygter nye skattestigninger

Shippingindustrien i Grækenland er bekymrede for kommende skattestigninger, efter den finansielle aftale mellem Grækenland og EU faldt på plads.

Foto: Petros Karadjias/AP/POLFOTO

Grækenlands maritime industri har formået at holde sig oven vande gennem de seneste seks års økonomiske turbulens. Og shipping-branchen, som udgør 7,5 pct. af landets samlede BNP, kan som følge af sin relativt store succes være mål for skattestigninger i de kommende reformplaner, som den græske regering skal føre ud i livet.

Det skriver Financial Times.

Under pres fra internationale investorer skal premierminister Alexis Tsipras øge statens toplinje, og i en reformplan, der blev indgivet i Bruxelles i sidste uge, foreslog den græske regering en "stigning i skibes vægtafgift og udfasning af særlige skattefordele til shipping-industrien".

Det sker i kølvandet på en direkte opfordring fra Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, der i sidste uge pointerede de uretfærdige skatteaftaler med landets skibsejere.

Regeringen har allerede varslet, at momssatsen for mad- og drikkevarer skal stige fra 13 pct. til 23 pct., og nu skal der således også findes en løsning for søindustrien uden at skubbe nogle af de omkring 200.000 relativt velbetalte søjob ud af landet.

George Xiradakis, der er direktør for XRTC Business Consultants og specialiserer sig i skibsfinansiering, forholder sig uforstående over for, at regeringen vil søsætte nye skatter i branchen.

"Når skibsejere mødes nu, spørger de: Hvor flytter du til? Vi siger ikke nej til skat, men shipping skal beskattes varsomt. Hvis vægtafgiften når vilde niveauer, vil man tvinge virksomheder ud af landet," siger Xiradakis til Financial Times.

Grækenland ophæver en del af kapitalkontrollen 

Her er krisens konsekvenser for græsk shipping 

Pengekontrol holder græske skibe fanget i havne 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

I denne uge løftede Maersk Tankers sløret for sit nye forretningsben med handelshuset Cargill, mens DFDS sagde ja til at købe grøn ammoniak fra en fabrik i Esbjerg fra 2026. Det grønne brændstof skal hældes i rederiets færger.

Banker vil helst finansiere nybyggede skibe

Bankerne vil helst finansiere nybyggede skibe eller retrofits, lyder det fra flere paneldeltagere ved dette års digitale Marine Money konference. Især LNG er populært blandt skibsejerne, der dog generelt holder igen med nye bestillinger.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs