Danmarks Rederiforening vil ikke gøre som deres norske kolleger og bandlyse beaching, den meget kritiserede metode, hvor skibe trækkes op på strande i Asien for at blive hugget op.

Den norske rederiforening, Det Norske Rederforbund, meldte mandag ud, at de norske redere som de første i verden vil sige nej til beaching i Asien. Formålet er at undgå uansvarlig ophugning. Det er Danmarks Rederiforening sådan set enig i, at man skal undgå, men midlet er ikke det rigtige, lyder det.

"Vi er enige i, at vi som erhverv hverken kan eller vil acceptere uforsvarlige forhold på ophugningsfaciliteterne. Men for os at se, er billedet mere nuanceret, end at man bare taler geografi," siger Maria Bruun Skipper.

Norge bandlyser ophugning på strandene i Asien 

Det Norske Rederforbund slog over for ShippingWatch fast, at foreningen vil sørge for, at medlemmerne ikke anvender ophugningværfter i Sydasien, herunder de berygtede værfter i Alang.

Maria Bruun Skipper fremhæver, at værfterne i Alang ikke bør skæres over en kam.

"Man skal gå ind og kigge på hver enkelt værft, for det er ikke bare "beaching" som metode eller som det foregår geografisk i Sydasien, der er kritisabelt. Man skal se det enkelte sted, om der er en negativ miljømæssig påvirkning eller en negativ påvirkning på arbejdere. Kort sagt, at der er styr på arbejdsmiljøet," siger hun.

Skibskirkegårde er på vej til at dø

Internationalt arbejde bør støttes

I forvejen råder Rederiforeningen sine medlemmer til at følge Hong Kong-konventionen om mere bæredygtig ophugning. Det er en international traktat om socialt- og miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe, som dog indtil videre kun er ratificeret af tre lande: Norge, Frankrig og Congo.

Krav om nye regler for ophugning fra 2015 

Maria Bruun Skipper mener ikke, at en kontant udmelding, som den norske, er mere rigtig, end danske rederes anbefalinger.

"Vi er jo som udgangspunkt enige i, at man skal ophugge under ordentlige forhold, og det er derfor, vi anbefaler vores medlemmer at følge Hong Kong-konventionen og dens principper. Der er styr på procedurer og arbejdssikkerhed," siger Skipper og fortsætter:

NGO: Så mange skibe endte på stranden i første kvartal 

"Vi presser på i forhold til, at den danske regering skal ratificere Hong Kong-konventionen. Det er uacceptabelt, at kun tre lande har tiltrådt konventionen, for man har et juridisk vakuum. Desuden anbefaler vi vores medlemmer, at de tager ud og inspicerer værftet, stiller krav til værftet og går i dialog med værftet, og betinger sig i kontrakten, at man kan komme på uanmeldt besøg," siger hun.

Tror du det får en betydning, at nordmændene tydeligt markerer deres standpunkt?

"Det står for egen regning, og det er deres medlemmer, der har ønsket det. Der holder vi os til vores egen politik. Vores ophugningspolitik er at følge Hong Kong-konventionens bestemmelser og det gør vores medlemmer også, især efter vi er begyndt at gøre vores ophugningspolitik meget eksplicit", siger hun og refererer til et eksempel på et unavngivet medlem, der brugte et af de berygtedee værfter og bagefter erkendte, at det ikke var i orden, og fremover vil følge brancheforeningens råd.

Fast grund under fødderne

Danmarks Rederiforening foretog i foråret studieture til Alang på fire af de omkring 180 ophugsværfter, hvor beaching finder sted ved, at man sejler et skib op på stranden og skærer det op.

I kronikken i Dagens Næringsliv beskrev direktøren for det norske Rederforbund, Sturla Henriksen, blandt andet strandenes løse og porøse underlag som et problem i forhold til bruge de kraner og tunge værktøjer, han mener, der skal til for at udføre arbejdet forsvarligt. I kronikken skriver han.

"Det er også et fællestræk ved "beaching", at skibene strandsættes på en ubeskyttet kystlinje, som oversvømmes af tidevand med det resultat, at miljøskadelige stoffer føres ud i omgivelserne. Der er ikke faste anlæg rundt om de skibe, der skal hugges op. Det gør det vanskeligt at benytte kraner og andet tungt værktøj, som der normalt vil være behov for ved forsvarlig ophug af store skibe. Ophugningen foregår dermed ofte med stor risiko for arbejdernes liv og helbred og med skade på miljøet. Vi ved også, at de faktiske forhold mange af disse steder kun har bedret sig en lille smule i de senere år," står der i kronikken.

De store rederier har for alvor fået CSR på agendaen 

Maria Bruun Skipper pointerer, at arbejdet også udføres med kraner på stranden, hvor det er det skib, man er ved at hugge op, der bruges som det faste anlæg, og hvor man blandt andet smider de store blokke metal ned i, når de er skåret fri af skroget.

"Der var også cementunderlag, de steder man skærer tingene i mindre stykker, sådan så væskerne ikke kunne sive ned. Der var steder, hvor olieholdigt materiale blev forseglet, så der ikke kunne ske udslip. Der var lavet afløbssystemer, så når der kom monsunregn, var der afløb til at opsamle regnvand, så man ikke skyllede farlige stoffer i havet igen," siger Skipper og fortæller, at man i øjeblikket venter på en samlet redegørelse af forholdene på fire af værfterne fra et japansk klassifikationsselskab, ClassNK. To af værfterne var dem, Danmarks Rederiforening selv var nede og tage i øjesyn.

Norge bandlyser ophugning på strandene i Asien

De store rederier har for alvor fået CSR på agendaen

Skibskirkegårde er på vej til at dø

NGO: Så mange skibe endte på stranden i første kvartal

Europæiske redere presser IMO på ophugning

Krav om nye regler for ophugning fra 2015